Børnegården Sct. Anna: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
 
(22 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i [[Arbejderkvindernes Daghjem]], som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940.  
<div class="tright">{{#display_map:
56.14642360954976, 10.19829230578454~[[Børnegården Sct. Anna]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14642360954976, 10.19829230578454
|align=right
}}</div>
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i '''[[Arbejderkvindernes Daghjem]]''', som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940.  
 
[[Fil:Sct. Anna Gade, Poul Petersen, 02.1978.jpg|400px|thumb|right|Børnegården Sct. Anna på [[Sct. Anna Gade]] fotograferet i 1978.]]


[[Fil:B7764.jpg|300px|thumb|right|]]
Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution.
Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution.


Linje 7: Linje 16:
I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig [[Marthahjemmets Vuggestue]] i [[Thunøgade]], der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den [[Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg]] 13. juli 1937 et udvalg ''”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”''. Til det nye udvalg blev valgt fru [[Petra Nielsen]] (formand), fru [[Dusine Kuhlmann]], fru [[Kathrine Aaboe]], fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru [[Astrid Hansen]] (sekretær).
I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig [[Marthahjemmets Vuggestue]] i [[Thunøgade]], der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den [[Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg]] 13. juli 1937 et udvalg ''”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”''. Til det nye udvalg blev valgt fru [[Petra Nielsen]] (formand), fru [[Dusine Kuhlmann]], fru [[Kathrine Aaboe]], fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru [[Astrid Hansen]] (sekretær).


[[Aarhus Byråd|Byrådet]], hvor [[Socialdemokratiet]] i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester [[H.P. Christensen]] var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 22. september kunne vuggestueudvalget afholde møde for ca. 200 fremmødte i forsamlingshuset i [[Amaliegade]]. Blandt deltagerne var blandt andet borgemesteren, [[Axel Sneum|folketingsmand Sneum]] og børneværnets formand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]].
[[Fil:Arbejderkvindernes Daghjem, Fredslund Andersen.jpg|200px|left|thumb|Vuggestuen [[Arbejderkvindernes Daghjem]] på [[Tietgens Plads]] med bestyrer frk. Katrine Sørensen tv.]]
 
[[Aarhus Byråd|Byrådet]], hvor [[Socialdemokratiet]] i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 22. september kunne vuggestueudvalget afholde møde for ca. 200 fremmødte i forsamlingshuset i [[Amaliegade]]. Blandt deltagerne var blandt andet borgemesteren, folketingsmand [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958)|Sneum]] og børneværnets formand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]].


====Pengeindsamling====
====Pengeindsamling====
[[Fil:A6366.jpg|300px|thumb|left|Vuggestuen Arbejderkvindernes Daghjem holdt i mange år til på [[Tietgens Plads]] 6. Her er børnene ude i sommersolen i august 1943.]]
Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den.  
Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den.  


Linje 21: Linje 30:
Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde.
Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde.


Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på [[Frederiksbjerg]], men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] til rådighed – i dag det nu nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Men da [[Anden verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejlighed [[Tietgens Plads]] [[Tietgens Plads 6|6]] stuen.
Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på [[Frederiksbjerg]], men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] til rådighed – i dag det nu nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Men da [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejlighed [[Tietgens Plads]] [[Tietgens Plads 6|6]] stuen.


====Overbelægning====
====Overbelægning====
Linje 29: Linje 38:


===Arbejderkvindernes Børnegård===
===Arbejderkvindernes Børnegård===
[[Fil:B7762.jpg|300px|thumb|right|Formanden for Sct. Georgsgildet i Aarhus [[lektor Alstrup]] overrækker en chek på 87.500 kr. til formanden for vuggestuekomiteen fru [[Kathrine Aaboe]]. På billedet ses også tegner Borgen Andersen, og vuggestuekomitee-medlemmer læge [[Gudmund Ring]], udvalgsformand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]], sekretær fru [[Astrid Hansen]] og kasserer fru [[Dusine Kuhlmann]]. Her er de samlet om modellen til den kommende børnegård]]
I juni 1944 kunne udenrigsministeriet godkende byrådets ønske om vederlagsfrit at overdrage en grund ved Sct. Anna Gade til opførelse af et nyt børnehus til arbejderkvinderne. Grunden havde tilhørt det tidligere Amtssygehus, som kommunen netop havde købt for 50.000 kr. Selvom grunden blev stillet gratis til rådighed måtte vuggestuens bestyrelse skaffe penge til opførelse af det nye hus. Her trådte især [[Sct. Georgs gildet]] til og donerede 87.500 kr. – svarende til knap 1,9 millioner kr. i dag. Også cykelbanen og forskellige fagforeninger støttede projektet økonomisk. Størstedelen af midlerne til børnegårdens opførelse kom dog fra byrådet og staten. Hele herligheden inklusivt inventar løb op i cirka 700.000 kr.
I juni 1944 kunne udenrigsministeriet godkende byrådets ønske om vederlagsfrit at overdrage en grund ved Sct. Anna Gade til opførelse af et nyt børnehus til arbejderkvinderne. Grunden havde tilhørt det tidligere Amtssygehus, som kommunen netop havde købt for 50.000 kr. Selvom grunden blev stillet gratis til rådighed måtte vuggestuens bestyrelse skaffe penge til opførelse af det nye hus. Her trådte især [[Sct. Georgs gildet]] til og donerede 87.500 kr. – svarende til knap 1,9 millioner kr. i dag. Også cykelbanen og forskellige fagforeninger støttede projektet økonomisk. Størstedelen af midlerne til børnegårdens opførelse kom dog fra byrådet og staten. Hele herligheden inklusivt inventar løb op i cirka 700.000 kr.


Linje 42: Linje 49:
* Fru [[Astrid Hansen]] (sekretær)  
* Fru [[Astrid Hansen]] (sekretær)  
* Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske)
* Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske)
* Hr. rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]]
* Hr. rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]]
* Hr. læge [[Gudmund Ring]] (i 1952 afløst af læge [[Mogens Hansen]])
* Hr. læge [[Gudmund Ring]] (i 1952 afløst af læge [[Mogens Hansen]])
* Hr. [[grosserer Staalnache]] (Sct. Georgs gilde)
* Hr. [[grosserer Staalnache]] (Sct. Georgs gilde)
Linje 48: Linje 55:
* Hr. [[bygningsinspektør Rasmussen]]
* Hr. [[bygningsinspektør Rasmussen]]


Leder for vuggestuen blev frk. [[Vemmelund Hansen]], mens frk. Inger Marie Hansen blev leder af børnehaven. Indenfor de første ti år blev ledelsesposten i børnehaven udskiftet fire gange, indtil frk. Plato blev leder i december 1960.
Leder for vuggestuen blev [[Anna Elisabeth Vemmelund Hansen|frk. Vemmelund Hansen]], mens frk. Inger Marie Hansen blev leder af børnehaven. Frøken Vemmelund blev på posten som vuggestue leder indtil 1. juli 1971. Samme stabilitet var der ikke i børnehaven, som inden for de første ti år måtte skifte leder fire gange, indtil frk. Plato blev leder i december 1960.


====Belægning====
====Belægning====
[[Fil:A6616.jpg|300px|thumb|right|]]
Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads.
Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads.


Linje 57: Linje 63:


===Børnegården Sct. Anna===
===Børnegården Sct. Anna===
Ved et bestyrelsesmøde 26. januar 1962 meddelte formanden gennem knap 22 år fru Aaboe, at hun grundet alder og svigtende helbred trak sig fra bestyrelsen. Ny formand blev rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]].
Ved et bestyrelsesmøde 26. januar 1962 meddelte formanden gennem knap 22 år fru Aaboe, at hun grundet alder og svigtende helbred trak sig fra bestyrelsen. Ny formand blev rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]].
 
Ved samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at Arbejderkvindernes Børnegård fremover skulle hedde '''Børnegården Sct. Anna'''. Den offcielle godkendelse af dette navn blev dog først endeligt vedtaget i starten af 1966.
 
I 1970 blev de første forældrerepræsentanter valgt til bestyrelsen.


Ved samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget at Arbejderkvindernes Børnegård fremover skulle hedde '''Børnegården Sct. Anna'''. Den offcielle godkendelse af dette navn blev dog først endeligt vedtaget i starten af 1966.
== Børnegården Sct. Anna på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+B%C3%B8rneg%C3%A5rden+Sct.+Anna Børnegården Sct. Anna]}}


==Kilder==
==Kilder==
Linje 68: Linje 79:
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]