12.027
redigeringer
Oldtidsminder i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Virak om Røverhøjen
mNo edit summary |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000186613 l.jpg|450px|thumb|right|Et vue nedover [[Oddervej]] i midten af 1860’erne med [[Frederikshøj Kro]] yderst til højre i billedet. Lige over for den gamle kro ses en af områdets mange [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune|oldtidshøje]] knejse i landskabet til venstre i billedet. I dag er Oddervej væsentligt bredere og har gnavet sig ind i den gamle gravhøj, der er blevet dæmmet op af en mur. Fotograf [[Andreas Fritz]], ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186613 l.jpg|450px|thumb|right|Et vue nedover [[Oddervej]] i midten af 1860’erne med [[Frederikshøj Kro]] yderst til højre i billedet. Lige over for den gamle kro ses en af områdets mange [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune|oldtidshøje]] knejse i landskabet til venstre i billedet. I dag er Oddervej væsentligt bredere og har gnavet sig ind i den gamle gravhøj, der er blevet dæmmet op af en mur. Fotograf [[Andreas Fritz (1828-1906)]], ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede. | I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92|92]] og [[Strandvejen 94|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes. | En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92|92]] og [[Strandvejen 94|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes. | ||
I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''. | I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på [[Strandvejen 92]] og [[Strandvejen 94]] fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''. | ||
Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler. | Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler. | ||
===Andre oldtidshøje=== | |||
Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene. | Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene. | ||
| Linje 22: | Linje 23: | ||
Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form. | Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form. | ||
Inde i slotsparken ligger | Inde i slotsparken ligger to rundhøje, i [[Forstbotanisk Have]] ligger én og lige syd for haven i [[Råhøj Krat]] bag villahaverne på [[P.S. Krøyers Vej]] ligger igen tre rundhøje. Også her var tidligere opstillet en bænk på Råhøj, der er den største af højene. I 1946 blev fodkransstene på den mindste af højene fritlagte, og i dag passerer en sti hen over de tre oldtidshøje. | ||
===Sløjfede høje=== | ===Sløjfede høje=== | ||
Derudover er der også flere høje, som med tiden er blevet sløjfet af forskellige årsager. | Derudover er der også flere høje, som med tiden er blevet sløjfet af forskellige årsager. | ||
Ved gården [[Louisenhøj]] ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over [[Aarhus Bugt]]. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor [[Frederik Gotthold | Ved gården [[Louisenhøj]] ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over [[Aarhus Bugt]]. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor [[Frederik Gotthold von Müller (1795-1882)|Frederik Gotthold von Müllers]] hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af [[Stefanshjemmet]] og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904. | ||
Ved Råhøj Krat lå også en fjerde høj, Rævehøj, der er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave, ligesom der på den nuværende [[Atlasvej]] tidligere har ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj. Denne var Ca. 7 meter høj og 35 diameter. | Ved Råhøj Krat lå også en fjerde høj, Rævehøj, der er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave, ligesom der på den nuværende [[Atlasvej]] tidligere har ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj. Denne var Ca. 7 meter høj og 35 diameter. | ||
