9.515
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
(4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Stefanshjemmet''' ligger | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.13532151871652, 10.208028944718428~[[Strandvejen 106]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.13532151871652, 10.208028944718428 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Stefanshjemmet''' er en selvejende institution der ligger på [[Strandvejen 106]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]] i [[Marselisborgskovene]]. Stefanshjemmet er placeret på de jorder, som tidligere tilhørte den gamle skovridergård [[Louisenhøj]]. | |||
Stefanshjemmet blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark. | |||
Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Sct. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Sct. Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876. | |||
Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876. | |||
Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født 13. oktober 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn. | Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født 13. oktober 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn. | ||
Linje 13: | Linje 19: | ||
Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen. | Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen. | ||
Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem. | Sct. Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem. | ||
==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ==== | ==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ==== | ||
I 1920 indgik Stefanshjemmet og Indre Mission et samarbejde. Resultatet blev oprettelsen af en [[ | I 1920 indgik Stefanshjemmet og Indre Mission et samarbejde. Resultatet blev oprettelsen af en [[ Diakonhøjskolen]], den senere "Diakonhøjskolen". | ||
Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København. | Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København. | ||
Linje 33: | Linje 39: | ||
Man skelnede desuden mellem mandlige diakonelever og kvindelige plejersker, forstået som ikke-uddannede piger med lyst til at pleje syge. | Man skelnede desuden mellem mandlige diakonelever og kvindelige plejersker, forstået som ikke-uddannede piger med lyst til at pleje syge. | ||
== | == Stefanshjemmet på Aarhusarkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122805}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Flemming Busk Klausen: ''Stefanshjemmets Historie'' | * Flemming Busk Klausen: ''Stefanshjemmets Historie'' | ||