9.515
redigeringer
Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier: Forskelle mellem versioner
Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier (vis kildekode)
Versionen fra 9. jan. 2023, 12:13
, 9. januar 2023→De tre delområder af Industrihavnen
mNo edit summary |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Åens udmunding og Mindet er nærmest synonym med Aarhus' forbindelse til vand, og dette område har igennem historien vist sig at være et af de mest udviklingsorienterede områder i byen. Fra Åhavnens oprindelse til de store moler og moderne anløbsbroer har havneområdet ud for Mindet været et vigtigt redskab for mange af byens forskellige erhverv. Industrihavnen er indenfor denne geografiske afgrænsning et resultat af flere omlægninger og udvidelser af havnearealerne, men det til trods består meget af områdets autenticitet endnu blandt de mange forskelligartede bygninger og industriprægede anlæg. | Åens udmunding og Mindet er nærmest synonym med Aarhus' forbindelse til vand, og dette område har igennem historien vist sig at være et af de mest udviklingsorienterede områder i byen. Fra Åhavnens oprindelse til de store moler og moderne anløbsbroer har havneområdet ud for Mindet været et vigtigt redskab for mange af byens forskellige erhverv. Industrihavnen er indenfor denne geografiske afgrænsning et resultat af flere omlægninger og udvidelser af havnearealerne, men det til trods består meget af områdets autenticitet endnu blandt de mange forskelligartede bygninger og industriprægede anlæg. | ||
Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske | Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske byudvikler [[Olav de Linde]], der står som facilitator for udlejning af kontorer og bygninger på Mellemarmen. | ||
Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning. | Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning. | ||
=== Det arkitektfaglige bidrag === | === Det arkitektfaglige bidrag === | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie | På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie | ||
Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "De Fem Søstre". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål. | Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "De Fem Søstre". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær (1872-1933)|Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål. | ||
=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort === | === Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort === | ||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
56.153856339615,10.219335276321125~[[Libaugade 1]]~[[File:|100px]] | 56.153856339615,10.219335276321125~[[Libaugade 1]]~[[File:|100px]] | ||
</display_map> | </display_map> | ||
== Industrihavnen på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Industrihavnen Industrihavnen]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 78: | Linje 81: | ||
* Arkitektfagligt bidrag til projektet WaVE. 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus - “Waterfronts of Aarhus”. Ved Arkitekt maa Lars Nicolai Bock. 2020. | * Arkitektfagligt bidrag til projektet WaVE. 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus - “Waterfronts of Aarhus”. Ved Arkitekt maa Lars Nicolai Bock. 2020. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936. | * Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936. | ||
[[Kategori:Kyst, strand & bugt]] | |||
[[Kategori:Byer & bydele]] | |||
[[Kategori:Håndværk & industri]] | |||