Vejlby Fed: Forskelle mellem versioner

Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.

I slutningen af 1800-tallet skød et villakvarter op i [[Risskov]] omkring psykiatrisk hospital og [[Grenåbanen]], som åbnede i 1877. [[Vejlby Krat|Vejlby Krats]] bosættere var velhavere fra Aarhus, der søgte skattely i [[Vejlby - Risskov Kommune|Vejlby sognekommune]]. Den rekreative brug af området begyndte for alvor i 1894, da [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] anlagde en cykelsti fra [[Østbanegården]] ud til en cykelbane og et cykelhotel på den inderste del af Vejlby Fed. Cykelstien gik mellem banen og havet og var kun for medlemmer indtil 1933, hvor den blev overtaget af kommunen og flyttet om på den anden side af banen. Cykelbanen på Vejlby Fed måtte allerede lukke i 1899 og i 1904 genåbnede cykelhotellet som [[Risskov badehotel]. Fra 1906 kunne man tage en turistbåd ud til hotellet, som snart blev en af byens populære forlystelsessteder. Om aftenen var der musik og dans til gene for områdets villaejere, som i 1930’erne fik sognerådet til at inddrage spiritusbevillingen. Det store hotel blev revet ned i 1970’erne, men en rest står endnu på [[Lindevangsvej]].

[[Fil:Fedet_1911.jpg|thumb|left|350px|Illustration til artikel om Fedet i Aarhus Stiftstidende 24.05.1911. I cirklen ses Aage Bergs sommerhus "Havstokken" med tangtørringsanlæg i underetagen.]]

Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring [[Aage Bergs Vej|vejen, som i dag bærer hans navn]]. Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til Egåen med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.  

I 1911 bragte Aarhus Stiftstidende en reportage fra Fedet, hvor det hed at man her kunne bade ”i den dragt, Vorherre har givet en”. Det fik Aage Berg til at indrykke et indlæg om, at man skam ikke var uden kultur på Fedet, men havde opstillet badehuse på stranden. De efterfølgende år begyndte Fedets beboere at klage over ”skarer” af badegæster, som efterlod madrester, konservesdåser og ituslåede flasker på stranden og skræmte anstændige damer ved at bade nøgen. Værst blev ”invasionen” i sommeren 1926, efter at Vejlby kommune havde overtaget skydebanerne og åbnet arealet for offentligheden. Søndag den 4. juli besøgte mere end 10.000 mennesker byens nye ”fluepapir”, heriblandt Christian 10., som red en tur langs stranden. Knap så velkomne var nogle ”badebøller”, som brugte beboernes haver til omklædning og som toilet. Det fik grundejerforeningen til at udstede forbud mod badning nord for det offentlige areal. Desuden blev de badende anmodet om at klæde om på marken bag stranden og iføre sig badekåber, da det blev anset for ”usømmeligt” at gå rundt på stranden i badetøj.  

Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.

[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg|thumb|right|350px|[[Bellevue restaurant]] 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys Billedsamling.]]

Egåens udløb blev reguleret i 1912-13, men ellers lå det naturskønne område uberørt hen indtil 1930'erne. Herefter begyndte udstykningen til villaer, men i 1937 lykkedes det kommunen at få fredet et areal ved mundingen, der blev offentlig strand ligesom stranden ved Bellevue. Også her åbnede der i 1935 et stort badeetablissement ved navn "Åkrog" med restaurant og en stor parkeringsplads.