Theodor August Jes Regenburg (1815-1895): Forskelle mellem versioner

Theodor August Jes Regenburg (1815-1895) (vis kildekode)

Versionen fra 1. nov. 2022, 12:34

2.497 bytes tilføjet , 1. november 2022

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Theodor August Jes Regenburg''' var [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]].
+[[Fil:B775100-CD0531-130490.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Theodor August Jes Regenburg, stiftamtmand i Aarhus Amt i 1870-94. Foto af maleri fra 1890 af N.P Mols. Maleriet hænger på Frederiksborg, fotoet er fra Den Gamle Bys billedsamling.]]
-Theodor August Jes Regenburg, 1815-1895, blev cand. jur. i 1841 og ansattes i centraladministrationen. Her kom han til at varetage de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager lige til Sønderjyllands afståelse i 1864. Var i 1851 med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig. Som følge af arbejdet i Sønderjylland havde han privat samlet en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til [[Aarhus Kathedralskole]], som siden igen overdrog det til [[Statsbiblioteket]].
+'''Theodor August Jes Regenburg''' var stiftamtmand i Aarhus i 1870-1894.
+Født 20. april 1815 i Aabenraa, død 7. juni 1895 i København.
+Søn af andenpræst Jakob Regenburg og hustru Anna Theodora Barbara Regenburg f. Wetche.
+Theodor August Jes Regenburg blev aldrig gift og fik ingen børn.
+===Karrierens start===
+Theodor August Jes Regenburg blev cand. jur. i 1841 og ansattes i danske kancellis centraladministration, hvor han kom han til at varetage kancelliets store bogsamling. I blev han kancellist i Justitsministeriet, men i 1849 blev hans bane inden for kancelliet brudt, idet kammerherre F. Tillisch, der var medlem af Bestyrelseskommissionen for hertugdømmet Slesvig, udtrykkelig forlangte at tage Regenburg med til Flensborg som privatsekretær.
+===Administrativ helt i Slesvig===
+Som Tillischs privatsekretær i Flensborg fik Regenburg rig lejlighed til at sætte sig ind i sit områdets tilstand under de urolige forhold, der var i 1849-1850.
+I 1850 blev han fuldmægtig i Justitsministeriet og tillige regeringskommissær for Slesvig, hvormed han blev sat i spidsen for de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager indtil Sønderjyllands afståelse i 1864. I 1851 var han med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig, og i 1852 eksploderede hans karriere. Dette år blev han både departementschef for Kirke- og Undervisningsvæsnet, justitsråd, etatsråd og ridder af Dannebrog. I 1859-1860 var han direktør for det samlede slesvigske ministerium og blev i 1860 kommandør af Dannebrog i 1. grad samt modtog en særlig tilkendegivelse af kongens tilfredshed med hans
+embedsførelse. Fra 1862 var han desuden medlem af det ''Kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog''.
+Efter krigen i 1864 var han sammen med grev W.C.J. Moltke travlt beskæftiget med at udlevere de arkivsager, som efter fredstraktaten skulle afleveres til Tyskland.
+Som følge af sit arbejde i Sønderjylland opbyggede han sig privat en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til [[Aarhus Katedralskole]], som siden igen overdrog det til [[Statsbiblioteket]], da det blev oprettet i 1902.
+===Sønderjyde i Aarhus===
+Fra 1. april 1870 Regenburg stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over Aarhus Amt og forblev på posten frem til 25. juli 1894.
+Samtidig var han direktør for Horsens Tugthus, som han selv havde været med til at grundlægge, i 1871-1894 og i 1879 blev han uddannet Dr. phil. hon. causa. ved Aarhus Universitet.
+I 1892 blev han dannebrogsmand og i 1894 fik han storkors af Dannebrog.
+[[Regenburgsgade]] og [[Regenburgs Plads]] er opkaldt efter Theodor August Jes Regenburg. Gaden var året tidligere navngivet som Holstebrovej i sammenhæng med kvarterets øvrige vestjyske bynavne.
-[[Regenburgsgade]] og [[Regenburgs Plads]] er opkaldt efter Thedor August Jes Regenburg. Gaden var året tidligere navngivet som Holstebrovej i sammenhæng med kvarterets øvrige vestjyske bynavne.
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
+*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet i 2015 af Jesper Vang Hansen, http://www.bornholmerting.dk/wp-content/uploads/2016/05/Amtmandsbogen-Rosenkrantz-1935.pdf
 [[Kategori:Politikere]]
 [[Kategori:Embedsmænd]]