662
redigeringer
| (18 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Nørre Allé''' går | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
[[Fil:Nørre Alle.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle | 56.16034078809747,10.207829385256275:56.15989269241963,10.204101114725574:56.159722414691544,10.203156977152332:56.159564085600486,10.202534704660877:56.15929522338491,10.201638846849903:56.158262758933596,10.199683656848642 | ||
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[ | ~Nørre Allé~Fra Guldsmedgade til Vesterbro Torv~red~0.40~10 | ||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Nørre Allé''' er en gade, som ligger i den indre by. Alléen går i dag mellem [[Guldsmedgade]] og [[Vesterbro Torv]]. | |||
[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]] | |||
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt. | |||
Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]]. | Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]]. | ||
=== Allé på Nørre Allé === | === Allé på Nørre Allé === | ||
Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans | Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet. | ||
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897]] | [[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897.]] | ||
Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer | Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allé-præget, efter at flere af allé-træerne var fældet. | ||
=== Teglværk === | === Teglværk === | ||
På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Carl Christian Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde. | På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde. | ||
=== Religion i Nørre Allé === | === Religion i Nørre Allé === | ||
To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]]. | To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]]. | ||
Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken | Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken. | ||
Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”. | Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”. | ||
=== Adresser på Nørre Allé=== | |||
*[[Nørre Allé 30]] | |||
*[[Nørre Allé 31]] | |||
*[[Nørre Allé 34]] | |||
*[[Nørre Allé 42]] | |||
*[[Nørre Allé 42A]] | |||
*[[Nørre Allé 42B]] | |||
*[[Nørre Allé 44]] | |||
*[[Nørre Allé 44A]] | |||
*[[Nørre Allé 51]] | |||
*[[Nørre Allé 59]] | |||
*[[Nørre Allé 64]] | |||
*[[Nørre Allé 81-83]] | |||
*[[Nørre Allé 96]] | |||
== Nørre Allé på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rre+All%C3%A9 Nørre Allé]}} | |||
== Kilde == | == Kilde == | ||
| Linje 24: | Linje 51: | ||
*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas] | *[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas] | ||
* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954 | * Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
redigeringer