Nørre Allé: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(23 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Nørre Allé''' går fra [[Vesterbro Torv]] til [[Nørregade]].  
<div class="tright">{{#display_map:lines=
[[Fil:Nørre Alle.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle ved hjørnet til Guldsmedegade. Det er muligt at se alletrærerne som har givet gaden sit navn. Fra 1899]]
56.16034078809747,10.207829385256275:56.15989269241963,10.204101114725574:56.159722414691544,10.203156977152332:56.159564085600486,10.202534704660877:56.15929522338491,10.201638846849903:56.158262758933596,10.199683656848642
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Pardisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.  
~Nørre Allé~Fra Guldsmedgade til Vesterbro Torv~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
 
'''Nørre Allé''' er en gade, som ligger i den indre by. Alléen går i dag mellem [[Guldsmedgade]] og [[Vesterbro Torv]].
[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.  


Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].  
Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].  


=== Allé på Nørre Allé ===
=== Allé på Nørre Allé ===
Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]] og Julius Høegh-Guldberg i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev dog til besvær i forbindelse med at beboelsesejendommene bredte sig langs veje. Beboerne i gaden klagede til byrådet over at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev dog med tiden fældet.  
Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.  
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897]]
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897.]]
Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer som havde haver. Dette hjalp til at bibeholde allé ideen efter at flere af allé-træerne var fældet.  
Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allé-præget, efter at flere af allé-træerne var fældet.
 
=== Teglværk ===
=== Teglværk ===
På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Carl Christian Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.  
På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.  


=== Religion i Nørre Allé ===
=== Religion i Nørre Allé ===
To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og Missionshuset Carmel.  
To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].
 
Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.
 
Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.


Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[S. F. Kuhnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken. Bygningens videre skæbne kendes endnu ikke.
=== Adresser på Nørre Allé===
*[[Nørre Allé 30]]
*[[Nørre Allé 31]]
*[[Nørre Allé 34]]
*[[Nørre Allé 42]]
*[[Nørre Allé 42A]]
*[[Nørre Allé 42B]]
*[[Nørre Allé 44]]
*[[Nørre Allé 44A]]
*[[Nørre Allé 51]]
*[[Nørre Allé 59]]
*[[Nørre Allé 64]]
*[[Nørre Allé 81-83]]
*[[Nørre Allé 96]]


Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.  
== Nørre Allé på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rre+All%C3%A9 Nørre Allé]}}


== Kilde ==
== Kilde ==
* Århus, dengang og nu. Fra 1972.
* Århus, dengang og nu. Fra 1972.
*[ http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]
*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]
* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954
* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 26. okt. 2022, 09:55

Indlæser kort...

Nørre Allé er en gade, som ligger i den indre by. Alléen går i dag mellem Guldsmedgade og Vesterbro Torv.

Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897

Nørre Allé var tidligere en strækning fra Paradisgade til Munkeport, senere Munkegade hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af Vejen bag om byen. I 1874 besluttede Aarhus Byråd at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.

Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til Guldsmedgade kom i 1910 til at hedde Nørregade.

Allé på Nørre Allé

Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester Hans Astrup Fleischer (1785–1847) og Julius Høegh-Guldberg i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.

Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897.

Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allé-præget, efter at flere af allé-træerne var fældet.

Teglværk

På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand Christian Carl Langballe, som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, Otto Langballe. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.

Religion i Nørre Allé

To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, Apostolsk Kirke og Missionshuset Carmel.

Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af Sophus Frederik Kühnel. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.

Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af Klosterport, hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.

Adresser på Nørre Allé

Nørre Allé på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Nørre Allé

Kilde

  • Århus, dengang og nu. Fra 1972.
  • Nørre Allé i Kommunealtas
  • Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018