Aarhus Rådhus (Store Torv): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (nyt foto plantegning)
(omskrevet)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]
[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]
Denne artikel er kun påbegyndt - du kan bidrage med flere oplysninger
Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i midten af 1400-tallet og lå umiddelbart foran [[Aarhus Domkirke|Domkirkens]] indgang på [[Store Torv]]. Man mener dog, at der før dette første rådhus, kan have været visse rådhusfunktioner i den gamle bygning på [[Borgporten]], der blev nedrevet i 1683.  
Byens '''første rådhus''' blev opført i midten af 1400-tallet. Det blev moderniseret i starten af 1750'erne og lå på [[Store Torv]] foran [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] tårnindgang. Det blev nedrevet 1859.


Man mener dog, at der før dette første rådhus, kan have været visse rådhusfunktioner i den gamle bygning [[Borgporten]], der blev nedrevet i 1683.
Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.
 
I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.
 
Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det nye rådhus]] på Domkirkepladsen.


==Se også==
==Se også==
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus]]
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus]]
==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911
*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning ]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning ]]

Versionen fra 2. nov. 2012, 01:10

Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850

Byens første rådhus blev formentlig opført i midten af 1400-tallet og lå umiddelbart foran Domkirkens indgang på Store Torv. Man mener dog, at der før dette første rådhus, kan have været visse rådhusfunktioner i den gamle bygning på Borgporten, der blev nedrevet i 1683.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte Det forenede dramatiske Selskab tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det det nye rådhus på Domkirkepladsen.

Se også

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Andet bind. 1911
  • Jens Clausen: Aarhus gennem Tiderne. Bind I-IV. 1939-1941
  • Viggo J.v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1925
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. Bind 1. 1960