Vennelystparken

Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og Kommunehospitalet til højre i billedet.

Vennelystparken ligger midt i Aarhus mellem Vennelyst Boulevard og Nørrebrogade. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst Julius Høegh-Guldberg grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

Offentlig park med strenge regler

Allerede i 1830 åbnede parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de aarhusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende aarhusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og kommunen og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.

Underholdningen

Vennelystparkens pavillon i 1892.

I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede pavillon – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra Børneasylet og rejerlauget til Våbenbrødreforeningen, lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på menneskeudstilling. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

Vennelystparkens udstrækning i 1914

Det blev også til adskillige luftballon-opsendelser ligesom der var en lang tradition for fyrværkeriopvisninger i parken. De sidste var særdeles populære og Stiftens journalist følte tydeligvis inspirationen, da han juni 1891 beskrev den foregående aftens højdepunkt, nemlig ”en art Sol, der bevægede sig vandret. Fra dens Midte skød i Ædelstenes klare Farver hundreder af legende Lys op, krydsede i uberegnelige Svingninger over Trætoppene, dvælede et Sekund i Luften og forstyrrede med deres høje blaa, rubinrøde, smaragdgrønne, safrangule og ametystlilla Glans Junihimmelens højtidelige Ro.” Larmen fra fyrværkeriet blev dog efterhånden for meget for det nærliggende kommunehospital og De Gamles Hjem, opført 1904 på Kirkegårdsvej. 1905 førte deres klager til at byrådet forbød kanonslag ved opvisningerne og i 1916 indførtes et generelt forbud mod tivoli og cirkus i parken.

Etablissementer

Igennem tiden har der været en lang række forskellige etablissementer i parken – mange af dem kun for ganske kort tid. Ikke så få af dem er nemlig brændt ned, nok ikke mindst pga. den forkærlighed man havde for den levende belysning om aftenen.

Det gik bl.a. ud over en af de mest markante bygninger i parkens historie, nemlig den pavillon der blev opført 1897. Den var tegnet af Thorvald Jørgensen, som senere stod bag det nuværende Christiansborg i København, og opført i ”nordisk stil” udelukkende i træ. Dens særlige kendetegn var et 35 meter højt udkigstårn.

Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”

En pavillon skulle man dog have i Vennelystparken, og allerede året efter blev der derfor opført en ny pavillon efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. lagde brædder til en sommerrevy. Den nye scene trak mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers havde holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.

Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.

I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af den tyske besættelse kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et schalburgtageangreb, udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb blev pavillonen ikke opført igen.

I dag

I takt med at universitetet har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på universitetsparken.

I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye træer, fældet gamle og to af parkens damme blev lagt sammen til en mens den tredje dam blev fjernet.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
• Århus Stiftstidende 30/1-1853, 27/6-1891, 7/2-1989
• Victor Jensen, Vennelyst i hverdag og fest. Bestil materiale
• Emanuel Sejr, Vennelyst gennem hundrede år. Bestil materiale
• Århus-parkerne: kort og beskrivelser. Bestil materiale
• Sejrs Sedler - Vennelyst i et #HACK4DK udvalg