Kannike-Vinstuen: Forskelle mellem versioner
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary |
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Kannike-Vinstuen''' var beliggende i [[Kannikegade 5]] i perioden 1922-1940. Vinstuen blev åbnet af restauratør S.P. Nielsen, som tidligere havde været vært på [[Varna Pavillonen]]. | '''Kannike-Vinstuen''' var beliggende i [[Kannikegade 5]] i perioden 1922-1940. Vinstuen blev åbnet af restauratør S.P. Nielsen, som tidligere havde været vært på [[Varna Pavillonen]]. | ||
På vinstuen kunne kunderne få en kaffe med CLOC til 1 kr., og ovenover på 1.sal lå 'Munkestuen' - et lokale, hvor gæsterne blandt andet kunne spille kort. Det har muligvis været på grænsen til det lovlige, men umiddelbart findes der ingen retssager derfra. S.P. Nielsen døde i 1931, og hans enke Caroline, søgte | På vinstuen kunne kunderne få en kaffe med CLOC til 1 kr., og ovenover på 1.sal lå 'Munkestuen' - et lokale, hvor gæsterne blandt andet kunne spille kort. Det har muligvis været på grænsen til det lovlige, men umiddelbart findes der ingen retssager derfra. S.P. Nielsen døde i 1931, og hans enke Caroline, søgte Marry Gaardsted som bestyrer. Det blev bevilget og kort efter kom Lilli Sørensen også til, og de to kvinder stod for driften indtil 1935. Marry Gaardsted overtog efterfølgende Restaurant Børscaféen og senere Guldhornet i [[Banegårdspladsen 10]]. | ||
Fra 1935-1940 blev vinstuen drevet af Marie Mathilde Byg, som efterfølgende overtog Sct. Jørgens Vinstue i [[Frederiksgade 76-78|Frederiksgade 76]]. Herefter blev Kannike-Vinstuen overtaget af skuespiller og kunstnerisk leder af [[Vennelystpavillonen]], Duval Mols, som omdøbte den til Molles Kro. | Fra 1935-1940 blev vinstuen drevet af Marie Mathilde Byg, som efterfølgende overtog Sct. Jørgens Vinstue i [[Frederiksgade 76-78|Frederiksgade 76]]. Herefter blev Kannike-Vinstuen overtaget af skuespiller og kunstnerisk leder af [[Vennelystpavillonen]], Duval Mols, som omdøbte den til Molles Kro. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
* 1922-1931: Bevillingshaver S.P. Nielsen . | * 1922-1931: Bevillingshaver S.P. Nielsen . | ||
* 1931-1936: Bevillingshaver Caroline Nielsen, S.P. Nielsens enke. | * 1931-1936: Bevillingshaver Caroline Nielsen, S.P. Nielsens enke. | ||
* 1931-1934: Bestyrerinder | * 1931-1934: Bestyrerinder Marry Gaardsted og Lilli Sørensen. | ||
* 1934-1935: Vært restauratør Nissen. | * 1934-1935: Vært restauratør Nissen. | ||
* 1935: Bestyrerinde Marie Mathilde Byg. | * 1935: Bestyrerinde Marie Mathilde Byg. | ||
Versionen fra 27. sep. 2022, 14:58
Adressen Kannikegade 5 er nedlagt, og i dag breder Aarhus Teater sig ind over grunden, hvor beværtningerne tidligere lå.
Kannike-Vinstuen var beliggende i Kannikegade 5 i perioden 1922-1940. Vinstuen blev åbnet af restauratør S.P. Nielsen, som tidligere havde været vært på Varna Pavillonen.
På vinstuen kunne kunderne få en kaffe med CLOC til 1 kr., og ovenover på 1.sal lå 'Munkestuen' - et lokale, hvor gæsterne blandt andet kunne spille kort. Det har muligvis været på grænsen til det lovlige, men umiddelbart findes der ingen retssager derfra. S.P. Nielsen døde i 1931, og hans enke Caroline, søgte Marry Gaardsted som bestyrer. Det blev bevilget og kort efter kom Lilli Sørensen også til, og de to kvinder stod for driften indtil 1935. Marry Gaardsted overtog efterfølgende Restaurant Børscaféen og senere Guldhornet i Banegårdspladsen 10.
Fra 1935-1940 blev vinstuen drevet af Marie Mathilde Byg, som efterfølgende overtog Sct. Jørgens Vinstue i Frederiksgade 76. Herefter blev Kannike-Vinstuen overtaget af skuespiller og kunstnerisk leder af Vennelystpavillonen, Duval Mols, som omdøbte den til Molles Kro.
Bevillingshavere og bestyrere
- 1922-1931: Bevillingshaver S.P. Nielsen .
- 1931-1936: Bevillingshaver Caroline Nielsen, S.P. Nielsens enke.
- 1931-1934: Bestyrerinder Marry Gaardsted og Lilli Sørensen.
- 1934-1935: Vært restauratør Nissen.
- 1935: Bestyrerinde Marie Mathilde Byg.
- 1936-1940: Bevillingshaver Marie Mathilde Byg.
Kannikegade 5 på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur & kilder
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 99-100
