Fiskergade: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.15418299705479,10.210657841569857:56.15437156250677,10.210429568650412:56.15450377089832,10.210220357444244:56.15460535452973,10.209957500393017:56.154763703916416,10.209438493645298:56.15491533039908,10.209096511310502:56.15502886285644,10.208904733505385:56.15549867640157,10.20834951593372:56.15574216979017,10.208019604617448:56.1559677362224,10.207691033831816:56.15616043739898,10.207448293737029:56.15624633145988,10.207284679388712:56.156456210650596,10.206791150126714 | |||
~Fiskergade~Fra Mindegade til Frederiksgade~red~0.50~12 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Fiskergade''' er en gammel | [[Fil:fiskergade 1860.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade 27, set fra åen ca. 1860]] | ||
[[Fil:1890.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade set Skt. Clemensbro, 1890.]] | |||
[[Fil:Fiskergade 1902.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]] | |||
[[Fil:1992.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade 1992.]] | |||
'''Fiskergade''' er en gammel Aarhusgade, der med sine 355 meter strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]]. | |||
=== Etablering === | === Etablering === | ||
Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da | Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da Aarhus udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra [[Immervad]] til [[Brobjerg]], den nuværende [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]] med [[Mindebro]]. | ||
Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med | Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det, at Fiskergades beliggenhed ved [[Aarhus Havns Historie|åhavnen]] og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med såkaldte boder, der var små, fattige lejeboliger. I modsætning til [[Aagade]] (nu [[Åboulevarden]]) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten. Derimod strakte haverne på bagsiden af Fiskergades huse sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten. | ||
Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der | Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden | ||
fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden | blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under [[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)|familien Flach]] udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 og [[Åboulevarden]] i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye, store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]]. | ||
blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der | |||
kunne gøre brug af åens vand. Under familien Flach udviklede det sig til et | |||
større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro | |||
i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget | |||
nye store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne | |||
er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] | |||
og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]]. | |||
=== Enker og fattigfolk === | === Enker og fattigfolk === | ||
Etableringen af Skt. Clemens Bro og den følgende udvidelse af byen betød, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. | |||
Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], | Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende [[Fiskergade 82|nr. 82]]. | ||
der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende | |||
nr. 82. | |||
Med tiden kom der flere håndværkere til Fiskergade, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt var skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue|Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte sin egen bro over åen. | |||
=== Mindsket betydning === | === Mindsket betydning === | ||
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det | Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med [[Fredens Torv]] og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det både en delvis overdækning af Fiskergade, og samtidig måtte flere, gamle huse lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broen. | ||
=== Da Fiskergade fik et iransk præg === | === Da Fiskergade fik et iransk præg === | ||
Den russisk-iranske forretningsdrivende, Firooz Iranzad, overtog sammen med sin danske kone, Ruth, fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre. | |||
===Adresser i Fiskergade=== | |||
*'''[[Fiskergade 26]]'''. | |||
*'''[[Fiskergade 33]]'''. | |||
* '''Fiskergade 82 | * '''[[Fiskergade 82]]'''. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere. | ||
*'''[[Fiskergade 104]]'''. | |||
== Fiskergade på AarhusArkivet == | == Fiskergade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}} | ||
== Litteratur == | == Litteratur og kilder == | ||
*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966. | *Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966. | ||
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik. | * [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik. | ||
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980 | * [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de] | |||
Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de] | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
Versionen fra 5. sep. 2022, 10:18
Fiskergade er en gammel Aarhusgade, der med sine 355 meter strækker sig fra Fredens Torv til Frederiksgade og løber parallelt med Aarhus Å.
Etablering
Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da Aarhus udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra Immervad til Brobjerg, den nuværende Frederiksbro med Mindebro.
Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det, at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med såkaldte boder, der var små, fattige lejeboliger. I modsætning til Aagade (nu Åboulevarden) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten. Derimod strakte haverne på bagsiden af Fiskergades huse sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.
Den tidligste større ejendom i gaden var Brobjerg Hule, der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under familien Flach udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af Skt. Clemens Bro i 1884 og Åboulevarden i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye, store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for Søndergade og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i Østergade.
Enker og fattigfolk
Etableringen af Skt. Clemens Bro og den følgende udvidelse af byen betød, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.
Den legendariske nordmand og sømand Christian Jacobsen Drakenberg, der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende nr. 82.
Med tiden kom der flere håndværkere til Fiskergade, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt var skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede Flachs Garveri sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler Th. Thrue slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte sin egen bro over åen.
Mindsket betydning
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem Fredensgade og Søndergade svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da Skt. Clemens Bro blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det både en delvis overdækning af Fiskergade, og samtidig måtte flere, gamle huse lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broen.
Da Fiskergade fik et iransk præg
Den russisk-iranske forretningsdrivende, Firooz Iranzad, overtog sammen med sin danske kone, Ruth, fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.
Adresser i Fiskergade
- Fiskergade 26.
- Fiskergade 33.
- Fiskergade 82. I dette hus har den gamle Christian Jacobsen Drakenberg boet i 1700-tallet.
I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en varmestue i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere. - Fiskergade 104.
Fiskergade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
- Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
- Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [1]
