Rytterstatue af Christian 10. (Bispetorvet): Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Rytterstatuen af Christian 10.''' i det nordvestlige hjørne af [[Bispetorvet]] er et kunstværk i bronze udført af den danske billedhugger [[Helen Schou]] i 1955. Soklen er udført af den danske arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]. | '''Rytterstatuen af Christian 10.''' i det nordvestlige hjørne af [[Bispetorvet]] er et naturalistisk kunstværk i bronze udført af den danske billedhugger [[Helen Schou]] i 1955. Soklen er udført af den danske arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]. | ||
Helen Schou påbegyndte arbejdet med en statue af Christian 10. allerede under [[Den tyske besættelse|besættelsen]], og i Skovshoved havde hun opført et atelier udelukkende med henblik på udarbejdelsen af denne statue. Kongen var efter sigende stærkt interesseret i hendes arbejde, og havde blot betinget sig at en statue evt. først måtte rejses efter hans død. I 1947 havde hun i forståelse med bystyret i Aarhus udarbejdet et udkast til den endelige produktion af en rytterstatue til en central plads i Aarhus. | Helen Schou påbegyndte arbejdet med en statue af Christian 10. allerede under [[Den tyske besættelse|besættelsen]], og i Skovshoved havde hun opført et atelier udelukkende med henblik på udarbejdelsen af denne statue. Kongen var efter sigende stærkt interesseret i hendes arbejde, og havde blot betinget sig at en statue evt. først måtte rejses efter hans død. I 1947 havde hun i forståelse med bystyret i Aarhus udarbejdet et udkast til den endelige produktion af en rytterstatue til en central plads i Aarhus. | ||
Versionen fra 16. aug. 2022, 10:11
Rytterstatuen af Christian 10. i det nordvestlige hjørne af Bispetorvet er et naturalistisk kunstværk i bronze udført af den danske billedhugger Helen Schou i 1955. Soklen er udført af den danske arkitekt Kay Fisker.
Helen Schou påbegyndte arbejdet med en statue af Christian 10. allerede under besættelsen, og i Skovshoved havde hun opført et atelier udelukkende med henblik på udarbejdelsen af denne statue. Kongen var efter sigende stærkt interesseret i hendes arbejde, og havde blot betinget sig at en statue evt. først måtte rejses efter hans død. I 1947 havde hun i forståelse med bystyret i Aarhus udarbejdet et udkast til den endelige produktion af en rytterstatue til en central plads i Aarhus.
Statue-projektet havde allerede i 1947 fået enkelte store bidrag, mens resten af beløbet skulle skaffes via en offentlig indsamling. Der blev blandt andet igangsat en husindsamling i Aarhus for at opnå det nødvendige beløb der forventedes at nærme sig 250.000 kr. Op imod 250 borgere deltog i husindsamlingen, og selv de små beløb blev modtaget med glæde, men det forventedes også at større firmaer, institutioner og privatpersoner ville bidrage med markante pengebeløb. Der blev tilmed etableret en indsamlingskomité, og herfra kunne man i april 1948 konstatere at der var indsamlet godt 40.000 kr til opførelsen af kongestatuen.
Statuens placering
Statuen er placeret i det nordvestlige hjørne af Bispetorvet ved Sct. Clemens Torv. Denne placering blev stærkt debatteret i byen forud for den endelige beslutning. Samme uenighed og debat om placering havde også fundet sted i København forud for hovedstadens beslutning om i 1954 at placere en statue af Christian 10. på Sankt Annæ Plads. Kritikpunkterne i Aarhus gik bl.a. på at statuen ikke ville komme til sin ret set i forhold til den snævre placering i udkanten af parkeringspladserne på Bispetorvet, Aarhus Domkirke og overfor den store bankbygning på Store Torv 1.
Der havde oprindeligt været tale om at placere statuen centralt på Store Torv, som også Helen Schou ønskede. Også hjørnet af Frederiks Allé og Sønder Allé overfor Aarhus Rådhus samt Chr. Filtenborgs Plads blev foreslået som endelig lokation for den storslåede kongestatue. Nogle i lokalbefolkningen var af den mening, at monumentet i stedet skulle stå ved Holmevejen, da kongen her havde færdedes på sine rideture. Byrådet og komitéen der indsamlede midlerne til statuen endte dog med at være fast besluttet på at rytterstatuen skulle stå på Bispetorvet omtrent der hvor der i forvejen stod en kiosk.
I 1994 opstod fornyet debat om placeringen, da arkæologer foretog en udgravning af byens gamle rådhus på Store Torv, også denne gang var der flere fortalere for at bringe statuen af Christan 10. frem i lyset og væk fra byens offentlige toiletter. Aarhus Stiftstidende forsøgte sig i dette henseende med lettere komik under festugen i 1994 ved at frembringe et opdigtet "interview" med kongestatuen under titlen "Chr X: Flyt mig!".
Christian 10. på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende. Chr. X: Flyt mig!. 10-09-1994.
- Aarhus Stiftstidende. Byens Tarv og Byens Torve. 21-07-1994.
- Aarhus Stiftstidende. Aabne BREVE fra læserne: Der rider en konge! 31-01-1954.
- Aarhus Stiftstidende. En Statues Placering. 28-09-1954.
- Aarhus Stiftstidende. Domkirkepladsen velegnet til Konge-Rytterstatuen. 29-01-1951.
- Aarhus Stiftstidende. Konge-Statuen opstilles antagelig i Raadhusparken. 28-11-1948.
- Aarhus Stiftstidende. Der er indsamlet 40.000 til Rytterstatuen. 12-04-1948.
- Aarhus Stiftstidende. Aarhus rejser Statue af Kongen. 21-04-1947.
