Christians Sogn: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "Aage C. Nielsen" to "Aage Christian Nielsen (1903-1977)") |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Christians Sogn omfatter bydelen [[Christiansbjerg]], som består af villakvarteret omkring kirken og af boligkvartererne [[Vorrevangen]], [[Reginehøj]], [[Skovvangen]] og [[Kalmargade]] og dele af villakvarteret [[Riisvangen]] og [[Katrinebjerg]]. Der bor 16.037 personer i sognet, og 10.943 er medlemmer af folkekirken (2021). | Christians Sogn omfatter bydelen [[Christiansbjerg]], som består af villakvarteret omkring kirken og af boligkvartererne [[Vorrevangen]], [[Reginehøj]], [[Skovvangen]] og [[Kalmargade]] og dele af villakvarteret [[Riisvangen]] og [[Katrinebjerg]]. Der bor 16.037 personer i sognet, og 10.943 er medlemmer af folkekirken (2021). | ||
I sognet ligger [[Christianskirken]], der blev indviet 1958. Kirken, som er opført i røde teglsten, er tegnet af [[Aage | I sognet ligger [[Christianskirken]], der blev indviet 1958. Kirken, som er opført i røde teglsten, er tegnet af [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)]], han har også tegnet døbefonten. Kirkens sekskantede tårn er 32 m højt. | ||
Christians Sogn blev for alvor først bebygget fra midten af 1900-tallet. Indtil da var området dækket af marker og få gårde, der lå spredt sporadisk i landskabet. I sognet fandtes desuden [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børnehjemmet Højvang]], som lå tæt på vandtårnet. Industrialiseringen i Aarhus i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet resulterede i, at der kom en stor befolkningstilvækst og fortætning af byen. Aarhus voksede derfor ud over byens gamle bygrænse, og bebyggelsen i Christians Sogn kom som et resultat af byens eksplosive vækst i første halvdel og midten af 1900-allet. | Christians Sogn blev for alvor først bebygget fra midten af 1900-tallet. Indtil da var området dækket af marker og få gårde, der lå spredt sporadisk i landskabet. I sognet fandtes desuden [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børnehjemmet Højvang]], som lå tæt på vandtårnet. Industrialiseringen i Aarhus i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet resulterede i, at der kom en stor befolkningstilvækst og fortætning af byen. Aarhus voksede derfor ud over byens gamle bygrænse, og bebyggelsen i Christians Sogn kom som et resultat af byens eksplosive vækst i første halvdel og midten af 1900-allet. | ||
Versionen fra 10. jun. 2022, 12:38
Christians Sogn er et sogn i den nordlige del af Aarhus Kommune. Sognet hører til Aarhus købstad-Hasle Provsti og Aarhus Stift.
Christians Sogn blev udskilt af Sankt Johannes Sogn i 1930, og Helligånds Sogn blev udskilt af Christians Sogn i 1974.
Christians Sogn omfatter bydelen Christiansbjerg, som består af villakvarteret omkring kirken og af boligkvartererne Vorrevangen, Reginehøj, Skovvangen og Kalmargade og dele af villakvarteret Riisvangen og Katrinebjerg. Der bor 16.037 personer i sognet, og 10.943 er medlemmer af folkekirken (2021).
I sognet ligger Christianskirken, der blev indviet 1958. Kirken, som er opført i røde teglsten, er tegnet af Aage Christian Nielsen (1903-1977), han har også tegnet døbefonten. Kirkens sekskantede tårn er 32 m højt.
Christians Sogn blev for alvor først bebygget fra midten af 1900-tallet. Indtil da var området dækket af marker og få gårde, der lå spredt sporadisk i landskabet. I sognet fandtes desuden børnehjemmet Højvang, som lå tæt på vandtårnet. Industrialiseringen i Aarhus i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet resulterede i, at der kom en stor befolkningstilvækst og fortætning af byen. Aarhus voksede derfor ud over byens gamle bygrænse, og bebyggelsen i Christians Sogn kom som et resultat af byens eksplosive vækst i første halvdel og midten af 1900-allet.
Befolkningsudvikling i Christians Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1945 | 6.540 |
| 1955 | 15.771 |
| 1970 | 21.453 |
| 1980 | 13.270 |
| 1990 | 12.463 |
| 2000 | 13.487 |
| 2002 | 13.468 |
Christians Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Statistisk årbog for Århus
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
- http://digdag.dk/
