Aarhus Offentlige Slagtehus: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '200px|thumb|left|Aarhus offentlige slagtehus 1925 Det offentlige slagtehus i Aarhus blev opført på den militære ridebane ved H...') |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus offentlige Slagtehus1925.jpg|200px|thumb|left|Aarhus offentlige slagtehus 1925]] | [[Fil:Aarhus offentlige Slagtehus1925.jpg|200px|thumb|left|Aarhus offentlige slagtehus 1925]] | ||
Det offentlige slagtehus i Aarhus blev opført på den militære ridebane ved Hads Herreds Landevej – den nuværende Strandvejen og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering. | Det offentlige slagtehus i Aarhus blev opført på den [[Prins Ferdinands Ridehus|militære ridebane]] ved Hads Herreds Landevej – den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering. | ||
[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus 1980erne.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1980erne]] | [[Fil:Aarhus offentlige slagtehus 1980erne.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1980erne]] | ||
Opførelsen af slagtehuset fik stor betydning for kvaliteten af det kød, der blev solgt i Aarhus, og var samtidig med til at sikre opretholdelsen af en vis hygiejnestandard i byen. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en ikke ubetydelig sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød. På trods af at byrådet allerede i 1861 havde besluttet, at alle slagtergårde skulle flyttes uden for byen, blev der fortsat solgt fordærvet og sygdomsinficeret kød fra landsbyslagterne. Med oprettelsen af det offentlige slagtehus fik byens slagtermestre mulighed for selv at slagte dyrene, og kontrollen med hygiejnen var i højsædet. | Opførelsen af slagtehuset fik stor betydning for kvaliteten af det kød, der blev solgt i Aarhus, og var samtidig med til at sikre opretholdelsen af en vis hygiejnestandard i byen. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en ikke ubetydelig sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød. På trods af at byrådet allerede i 1861 havde besluttet, at alle slagtergårde skulle flyttes uden for byen, blev der fortsat solgt fordærvet og sygdomsinficeret kød fra landsbyslagterne. Med oprettelsen af det offentlige slagtehus fik byens slagtermestre mulighed for selv at slagte dyrene, og kontrollen med hygiejnen var i højsædet. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ. Slagtehusets lokaler kunne benyttes af alle byens slagtere, som blot skulle medbringe det nødvendige værktøj og betale en afgift for hvert slagtet dyr. Blev kødet godkendt, fik det slagtehusets officielle kontrolstempel, som blev anset for at være en kvalitetsgaranti. Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset, særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder. | De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ. Slagtehusets lokaler kunne benyttes af alle byens slagtere, som blot skulle medbringe det nødvendige værktøj og betale en afgift for hvert slagtet dyr. Blev kødet godkendt, fik det slagtehusets officielle kontrolstempel, som blev anset for at være en kvalitetsgaranti. Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset, særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder. | ||
Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig. For at lette transporten til og fra slagtehuset blev der etableret et jernbanespor, som samtidig forbedrede mulighederne for eksport af kød og kvæg. Jernbanesporet fik også stor betydning for havnens virksomheder, som særligt i årene efter sporets etablering oprettedes og udvidede sig. | Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig. For at lette transporten til og fra slagtehuset blev der etableret et jernbanespor, som samtidig forbedrede mulighederne for eksport af kød og kvæg. Jernbanesporet fik også stor betydning for [[Aarhus Havn|havnens]] virksomheder, som særligt i årene efter sporets etablering oprettedes og udvidede sig. | ||
Kvægtorvet på Vesterbro Torv havde i århundreder fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer på bestemte ugedage. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og senere i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn ”Kohalen” og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder. | Kvægtorvet på [[Vesterbro Torv]] havde i århundreder fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer på bestemte ugedage. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og senere i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen|”Kohalen”]] og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder. | ||
Fra 1960erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”. | Fra 1960erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”. | ||
Versionen fra 25. okt. 2012, 14:26
Det offentlige slagtehus i Aarhus blev opført på den militære ridebane ved Hads Herreds Landevej – den nuværende Strandvejen og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering.
Opførelsen af slagtehuset fik stor betydning for kvaliteten af det kød, der blev solgt i Aarhus, og var samtidig med til at sikre opretholdelsen af en vis hygiejnestandard i byen. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en ikke ubetydelig sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød. På trods af at byrådet allerede i 1861 havde besluttet, at alle slagtergårde skulle flyttes uden for byen, blev der fortsat solgt fordærvet og sygdomsinficeret kød fra landsbyslagterne. Med oprettelsen af det offentlige slagtehus fik byens slagtermestre mulighed for selv at slagte dyrene, og kontrollen med hygiejnen var i højsædet.
De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ. Slagtehusets lokaler kunne benyttes af alle byens slagtere, som blot skulle medbringe det nødvendige værktøj og betale en afgift for hvert slagtet dyr. Blev kødet godkendt, fik det slagtehusets officielle kontrolstempel, som blev anset for at være en kvalitetsgaranti. Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset, særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder.
Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig. For at lette transporten til og fra slagtehuset blev der etableret et jernbanespor, som samtidig forbedrede mulighederne for eksport af kød og kvæg. Jernbanesporet fik også stor betydning for havnens virksomheder, som særligt i årene efter sporets etablering oprettedes og udvidede sig.
Kvægtorvet på Vesterbro Torv havde i århundreder fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer på bestemte ugedage. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og senere i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn ”Kohalen” og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder.
Fra 1960erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”.
Litteratur og kilder
- ”Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år.” Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), Aarhus Bymuseum 1995
