11.873
redigeringer
mNo edit summary |
|||
Linje 4: | Linje 4: | ||
== Den første banegårdsbygning == | === Den første banegårdsbygning === | ||
[[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | [[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | ||
Linje 14: | Linje 13: | ||
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | ||
== Den anden banegårdsbygning == | === Den anden banegårdsbygning === | ||
Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepasset ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Th. Arboe]]. Den nye bygning, havde samme placering sted som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. | Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepasset ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Th. Arboe]]. Den nye bygning, havde samme placering sted som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. | ||
== Den tredje banegårdsbygning == | === Den tredje banegårdsbygning === | ||
[[Fil:1930 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den trejde og nuværende banegårdsbygning fotograferet omkring 1930, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | [[Fil:1930 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den trejde og nuværende banegårdsbygning fotograferet omkring 1930, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | ||