Stavtrup Stationsby: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Landsby i [[Aarhus Kommune]].  
<div class="tright">{{#display_map:
56.13975037011346, 10.120234707951635~[[Stavtrup Stationsby]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.13975037011346, 10.120234707951635
|align=right
}}</div>


[[Stavtrup]] fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (i drift 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på [[Brabrand Sø]], så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stby. opstod.
'''Stavtrup Stationsby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Kolt Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
 
[[Stavtrup]] fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (i drift 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på [[Brabrand Sø]], så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stationsby opstod. De to byer er i dag vokset sammen.  


== Historie ==
== Historie ==
Stavtrup Stby. er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  [[Bispegård]]. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­ splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  agre  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  1 af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring [[Mondrupsvej]] indtil 2. verdenskrig.
Stavtrup Stationsby er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  [[Bispegård]]. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  agre  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  én af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring [[Mondrupsvej]] indtil 2. verdenskrig.
 
Med åbningen af [[Hammelbanen]] blev en station  placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan.
 
[[Fil:DSC 7331--Stavtrup.jpg|300px|thumb|right|Stationen i Stavtrup på Aarhus-Hammelbanens rute (1902-1956). Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
 
 
Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted ved, at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at [[Aarhus Kommunes Vandforsyning]] i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Århus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".
 
Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.


Med åbningen af [[Hammelbanen]] blev en station  placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at [[Aarhus Kommunes Vandforsyning]] i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".
I Aarhus Kommunes lokalplan 1999 for området hedder det blandt andet:
 
''"Beplantningen udgør en væsentlig faktor for Stavtrup Stationsbys identitet. Mondrupsvej opleves på en sommerdag meget grøn og frodig, og oplevelsen styrkes når man nærmer sig Constantia og stationsarealet.  Med ganske få undtagelser - 4 boliger i 1960-erne og 2 boliger i 1990-erne - er udbygningen af Stavtrup Stationsby sket i 1970- og 1980-erne med henholdsvis 12 og 14 boliger. Det grønne og meget frodige indtryk bør fastholdes og underbygges også i forbindelse med yderligere udstykninger i området."  


Stavtrup Stby. har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.


====Constantia ====
====Constantia ====
Restaurant Constantia (Konstantia) blev opført 75 m fra stationen i 1903 og var i brug indtil banens lukning. Det var et populært udflugtsmål for Aarhusianere, for der kunne de afholde selskaber, tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra [[Brabrand]] med den lille hjuldamper [[Vega]].  
Restaurant Constantia (Konstantia) blev opført 75 m fra stationen i 1903 og var i brug indtil banens lukning. Det var et populært udflugtsmål for Aarhusianere, for der kunne de afholde selskaber, tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra [[Brabrand]] med den lille hjuldamper [[Vega]].


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 23: Linje 42:
Byen  er  placeret  på den svagt  skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning  og  stor  trærigdom  bevirker,  at  der  kun  er  begrænset  udsigt,  også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.
Byen  er  placeret  på den svagt  skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning  og  stor  trærigdom  bevirker,  at  der  kun  er  begrænset  udsigt,  også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.


Foruden i sine bygninger har Stavtrup Stby. et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu [[Brabrandstien]] løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.
Foruden sine bygninger har Stavtrup Stationsby et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu [[Brabrandstien]] løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.


==== Bygninger og erhverv: ====
==== Bygninger og erhverv: ====
Linje 40: Linje 59:
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 7
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 7
|-
|-
|  Særkende for landsbyen|| Stavtrup Stby. har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig hus­ mandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moder­ne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
|  Særkende for landsbyen|| Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moder­ne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
|}
|}


Linje 47: Linje 66:
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.  
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.  


 
== Stavtrup Stationsby på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=154049 Stavtrup Stationsby]}}


== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder: ==
Linje 56: Linje 76:
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/


[[Kategori: Trafik & transport]]
Aarhus Kommunes Lokalplan nr. 534, april 1999.
 
https://digdag.dk/
 


[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Søer]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
4.790

redigeringer