Kød- og konservesindustri i Århus: Forskelle mellem versioner

Skattelisten fra 1672 er den første gang, at slagtning af dyr og forarbejdning af kødet bliver nævnt i skriftlige kilder som et erhverv med skattepligtig indtjening i Århus. Sandsynligvis er det kommercielle slagtererhverv opstået i løbet af middelalderen. Ved optællingen af håndværkere i Århus i 1840 var der 15 personer med ernæring som slagtere. De boede i slagtergårde, hvor de levende kreaturer til slagtning blev holdt i stald, og hvor hele processen med slagtning og forarbejdning til pølser, røget flæsk, mv. var samlet. Kødvarerne blev solgt på byens torvepladser eller direkte fra slagtegårdene. Indtil 1800-tallet var hygiejnen i byerne generelt dårlig, og slagtegårdene med deres dyrehold og affaldsproduktion var en af de største kilder til drikkevandsforurening, skadedyr, m.v. Ved sundhedsvedtægten af 1861 blev kreaturslagtningen for nyetablerede slagtere flyttet uden for byen, og der blev indført minimumskrav for hygiejnen hos de eksisterende slagtere i byen. Hygiejnekravene blev skærpet i den reviderede sundhedsvedtægt af 1887.