10.897
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.152005749903935,10.210929279450173:56.152406498588455,10.211236022007341:56.15285246791407,10.2116780921573~Dynkarken~Fra Spanien til Europaplads~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens | [[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg|thumb|350px|right|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]] | ||
[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|350px|right|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]] | |||
'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14. | |||
I dag er der ingen, der har adresse på Dynkarken. [[Aarhus Politigård]] ligger langs gaden, men har adresse på [[Ridderstræde 1]]. På den anden side af gaden ligger Restaurant Flammen og spillestedet Train, men de har adresse på [[Toldbodgade]] 6. | |||
Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]]. | Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]]. | ||
Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk som boede | ===Dynkarkens lejeboder=== | ||
Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken. | |||
I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde | I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. ([[Købmandsgården Dynkarken 39-41|nr. 39-41 og 43]]) ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff. | ||
===Den Videnskabelige Realskole=== | ===Den Videnskabelige Realskole=== | ||
I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende. | |||
1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende. | |||
Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes - selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, fx [[ | Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes - selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, fx. [[Søren Frich (1827-1901)|fabriksgrundlægger Søren Frich]]. I starten var der stor tilstrømning, men den afsluttende eksamen gav ikke adgang til noget arbejde, og da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage. De blev overført til [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]], der oprettede en realafdeling. | ||
Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen | Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]]. | ||
[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]] | [[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]] | ||
To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. | To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004. | ||
===Dynkarken får sin nuværende form=== | ===Dynkarken får sin nuværende form=== | ||
Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden | Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat. | ||
Efter Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da, sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] på den modsatte side, udgjort Dynkarken. | |||
Efter Sabroe flyttede | |||
===Dynkarkens navn=== | ===Dynkarkens navn=== | ||
[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg|thumb|350px|right|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]] | [[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg|thumb|350px|right|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]] | ||
Navnet "Dynkarken" kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et kort over Aarhus | Navnet, ''"Dynkarken"'', kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et kort over Aarhus udarbejdet af Peder Hansen Resen. Her er navnet stavet ''"Dynkercket"''. | ||
'''Søren Dynker.''' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'. | Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet, Dynkarken, i Aarhus egentlig kommer af. Nogle af buddene er: | ||
*'''Dunkerque.''' Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer. Enten fordi Aarhus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen. | |||
'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte. | *'''Søren Dynker.''' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'. | ||
*'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte. | |||
'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker. | *'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker. | ||
''' | ''' | ||
*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke). | |||
'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke). | |||
===Ejendomme=== | ===Ejendomme=== | ||
* | *[[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]] | ||
== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov:''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2011. | * Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov:''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2011. | ||
* Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971 | * Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971 | ||
* [[Preben Rasmussens samling]]: Dynkarken, Erhvervsarkivets læsesal | * [[Preben Rasmussens samling]]: Dynkarken, Erhvervsarkivets læsesal |
redigeringer