Fiskergade: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu [[Åboulevarden]] ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten. | Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu [[Åboulevarden]] ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten. | ||
Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der | |||
fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden | |||
blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der | |||
kunne gøre brug af åens vand. Under familien Flach udviklede det sig til et | |||
større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro|Skt. Clemensbro]] i 1884 og [[Åboulevarden]] | |||
i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget | |||
nye store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne | |||
er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] | |||
og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]]. | |||
=== Enker og fattigfolk === | === Enker og fattigfolk === | ||
Ved broens etablering betød byens udvidelse, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. | |||
Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], | |||
der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende | |||
nr. 82. | |||
Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue| Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen. | Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue| Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen. | ||
Linje 25: | Linje 40: | ||
===Ejendomme=== | ===Ejendomme=== | ||
* '''Fiskergade 82.''' I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere. | * '''Fiskergade 82.''' I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere. | ||
== Fiskergade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}} | |||
== Litteratur == | == Litteratur == | ||
Linje 31: | Linje 49: | ||
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik. | * [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik. | ||
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980 | * [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
== Artikler == | == Artikler == |
Versionen fra 17. nov. 2021, 09:46
Fiskergade er en gammel Aarhus-gade, der med sine 355 m strækker sig fra Fredens Torv til Frederiksgade og løber parallelt med Aarhus Å.
Etablering
Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da byen udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra Immervad til Brobjerg, den nuværende Frederiksbro med Mindebro.
Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu Åboulevarden ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.
Den tidligste større ejendom i gaden var Brobjerg Hule, der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under familien Flach udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af Skt. Clemensbro i 1884 og Åboulevarden
i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for Søndergade og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i Østergade.
Enker og fattigfolk
Ved broens etablering betød byens udvidelse, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.
Den legendariske nordmand og sømand Christian Jacobsen Drakenberg, der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende nr. 82.
Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede Flachs Garveri sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler Th. Thrue slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.
Mindsket betydning
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem Fredensgade og Søndergade svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da Skt. Clemens Bro blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner.
Da Fiskergade fik et iransk præg
Den russisk-iranske forretningsdrivende Firooz Iranzad overtog sammen med sin danske kone, Ruth fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960´erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus, som de gav et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.
Ejendomme
- Fiskergade 82. I dette hus har den gamle Christian Jacobsen Drakenberg boet i 1700-tallet.
I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en varmestue i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.
Fiskergade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur
- Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
- Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
- Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
Artikler
Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [1]