Banegårdsgade

Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen

Banegårdsgade er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem Frederiks Allé og Banegårdspladsen.

Banegårdsgade har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse og indvielse den 2. september 1862, og opførelsen af den nye hovedbanegård. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af Fredensgade, der blev anlagt omkring 1850. Den hed først Stationsvej.

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” sit officielle navn Banegaardsvej.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne i gaden måtte blive fjernet. Men byrådet ville kun tillade træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”.

I 1899 fik vejen, efter nogen polemik, navneforandring til Banegaardsgade. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet Banegårdspladsen.

Gaden gik oprindeligt stejl ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er Orla Lehmanns Allé, der blev anlagt i 1870'erne.

Beboere og forretninger

I slutningen af 1800-årene havde mange beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. Det hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården.

Gennem årene har gaden haft disse forretninger:

• Aarhus Radio og Fjernsynsmagasin • Arbejdernes Landsbank • Farvehandler Kullberg • Ejendomsmægler Morten C • Blonds Mejeri • Evercold køleanlæg • Hera Radio • Radiobilen Taxa • Zaka Konfektion • Metro Kaffebar • Café Danmark • Gulf benzintank • Restaurant Skandia • Jens Aage Nielsen Radio og Tv • Jensens rulleforretning • Tobaksbutikken i nr. 12 • Firkløveret Blomster • Hotel Astoria (senere: Eriksens Hotel) • Ebbe Nielsens vinhandel • Lauges Herremagasin • Munks frisørsalon • Skjold Forsikring • Vulkanisør Mott • Opmaskningscentralen Speedomask • Skomager Østergaard • Cykelhandler Almskou • Hansens Kurvebutik • Jacobsens Bogtrykkeri • Gas- og vandmester Hinge • Hauns Duplikering • Østjydsk Salgscentral • Børstenbinderkælderen • Sax Konfektion •Buchs Persienner • Bageriet i nr. 9 • Skomager Hansen • Winkler læder og kludesko • Rohbrahns Budcentral • Lisbeths Pensionat • Dukkehospitalet • Købmand Horsbøll • Kartoffellageret • Flamingo cafeteria • Støvsuger-Centralen

• Banegårdsgade 19 var fra 1910-1921 ejet af Kvindehjælpen i Århus. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af Ellen Schepelern.

• I Banegårdsgade 22 boede Hans Hartvig Seedorff som barn og voksede op i gaden.

Ny Banegårdsgade

I slutningen af 1930'erne blev Banegårdsgade delt således, at gaden fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen bevarede navnet Banegårdsgade, mens stykket fra Banegårdsplads til Fredensgade og videre syd om rutebilstationen til Sønder Allé fik navnet Ny Banegårdsgade i 1939. Gadestykket fra Fredensgade til Sønder Allé, der tidligere hed Diagonalgaden, blev anlagt i 1930 i området der hed Amtmandstoften.

Banegårdsgade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Banegårdsgade

Litteratur

• Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 20ll
• Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960
• Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018