Mejlgade 19

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.158278324347194,"lon":10.211958380491087,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003EMejlgade 19\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Mejlgade 19\n","link":"","lat":56.158278324347194,"lon":10.211958380491087,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Fil:Mejlgade 19.jpg

Mejlgade 19 med Aarhus Domkirke i baggrunden, 1974. Fotograf: Poul Pedersen.

Mejlgade 19 er et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.

Mejlgade 19 hører til den bygningshistoriske kategori:
Butikker

Bygningen blev fredet i 1919.

Fredning

Af fredningssagen fra den 29. marts 1919 fremgår det, at man vurderede, at bygningens kulturhistoriske værdi overordnede knyttede sig til Juuls Gård som en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård.

De bærende fredningsværdier knyttede sig overordnet til den enestående helhed med forhus, sidehuse og baghus, som på grund af den homogene farve- og materialeholdning fremstod som en samlet helhed. Hertil kom kampestenssoklerne, bindingsværket med samtlige detaljer, herunder forhusets og nordre sidehus’ udkragede øvre etage, de gennemstukne dobbeltfornaglede bjælkeender, facadens udskårne volutknægte og overgangsfodens udsmykning, det grundmurede sidehus med portåbninger og de teglhængte, stort set ubrudte heltage med traditionelle skorstenspiber med sokkel og gesims. Hertil kom de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revleportene med gangdøre, butiksvinduerne og -døren med portal, de et- og torammede vinduer med varierende inddeling, revledøre, hvoraf nogle er udsmykket med flammering, fyldingsdøre, granittrapper, udvendige kældernedgange af granit og den udvendige ligeløbstrappe af træ samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knyttede de bærende fredningsværdier sig til de stort set ældre grundplaner, som kom til udtryk i forhusets kælder til opbevaring, i stueetagen med butikslokaler og beboelse på første sal med stuer en suite mod gaden og køkken mod gården, i baghusets beboelsesdel og stald, i udhusets farveproduktionsrum med ovn samt i de uopvarmede tagetager. Hertil kom de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bremersten, bræddegulve, pigstensgulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk, lofter med synlige bjælker og kopbånd, loftbrædder med påsatte lister og butikkens stuklofter. Endvidere komm revle- og fyldingsdøre, der for en stor del er tofyldingsdøre, samt indstukne hængsler, låsekasser, greb, gerichter, etagevindovne, et støbejernskomfur, hollandske fliser, vinduernes rundposte, butikkens indbyggede reoler med skuffer, slagbænken, pengeskabet og kælderens 1600-tals tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd, dragere og bjælker i egetræ. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Abraham Lewis

I 1830 rykkede den unge jødiske købmand Abraham Lewis ind i købmandsgården. Kort før han åbnede butikken, indrykkede han en annonce i Aarhus Stiftstidende, som lød således:

”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade (Mejlgade) og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”

Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, Philip Hartvig Ree. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge.

I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde.

Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.

I. C. Juuls Eftf.

Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19 flyttede I. C. Juul ind, og bygningen bærer i dag stadig hans præg, da skiltet I. C. Juuls Eftf. stadig findes på bygningens facade. I. C. Juul og hans efterfølgere havde en farvehandel, som endte med at blive Danmarks ældste.

De første mange år fungerede hans butik dog som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac. I. C. Juul Eftf. lå oprindeligt i Mejlgade 50, inden han flyttede ind i Mejlgade 19. I. C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer. Maling blev bestilt og blandet på stedet. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navn på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det.

Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader.

Se også

• Fredede bygninger i Aarhus.

Mejlgade 19 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Mejlgade 19

Kilder og litteratur

• Preben Rasmussens Samling

• Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader, 1960.

• Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/