Marselisborg Gods

Marselisborg Gods set fra haven. 1896

Marselisborg Gods, Marselisborg Herregård eller Marselisborggaard var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

Lensgården Havreballegård

Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet, ligger i dag Marselisborg Hospital.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gården med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

Baroniet Marselisborg

Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

• Læs mere om Marselis slægten

Fra privat til kommunal

Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister Hans Peter Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, ( se Købet af Marselisborg Gods) der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten inkl. skovene for 1.183.750 kroner og 70 øre[1] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).

Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede i pr. 1 maj 1879 500 tdr. land (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden i d. 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[2] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug gennem flere forpagtere. Imidlertid hærgedes gården af flere små og store brande 1897, 1904, 1906, 1907 og 1909, hvoraf kun nogle af bygningerne blev genrejst. Da flere af de øvrige bygninger var i dårlig stand, virkede kommunen da heller ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og i stedet udstykke jorden. Brandtomter blev nedbrudt i 1910, og i 1911 blev hovedbygningen og de øvrige avlsbygninger revet ned.

Marselisborg omfattede

Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til Moesgård skov, en lang række ejendomme: Donbækhusene i Mindeparken, Humlehavehuset i Friheden, Louisenhøj på Strandvejen, Frederikshøj Kro, skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset ved Århus Å, Hestehavegaarden, skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria Mølle og Hørhavegården.

Ejere af Marselisborg

Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte hvem der skulle overtage godset.

• (Ejerskab fra-til)
• (-1203) Biskop Peder Vognsen (død 11. april 1204)
• (1203-1536) Aarhus Bispestol
• (1536-1661) Kronen
• (1661-1673) Købmand Gabriel Marselis
• (1673-1699) Baron Constantin Marselis (godset bliver baroni). (Godset drives efter Constantins død videre af enken, Sophie Elisabeth Charisius og hendes nye mand, Rodsteen (oplyst af Ena Nielsen-Refs på grundlag Marselisborg Birks tingbog)).
• (1699) Kronen (Christian V)
• (1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
• (1719-1770) Gehejmeråd greve Frederik Danneskiold-Samsøe
• (1770-1772) Kronen (Christian VII)
• (1772-1800) Baron Christian Rudolph Philip von Gersdorff
• (1800-1802) General Nicolaus Maximilian Gersdorff
• (1802-1805) Generalløjtnant Christian Carl Nicolai von Gersdorff
• (1805-1821) Baron Frederik Julius Christian Güldencrone
• (1821-1825) Kronen (Frederik VI)
• (1825-1833) Generalmajor baron Christian Alexander von Gersdorff
• (1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
• (1836-1864) Justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
• (1864-1896) Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
• (1896) Overgår til Århus Kommune. Administreredes af Udvalget for Marselisborg Jorder, nedsat af byrådet.

Se også

• Marselisborg Slot
• Bydelen Frederiksbjerg
• Artikel om Marselisborg Gods i Illustreret Tidende 1896
• Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i Aarhusarkivet

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
• Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
• Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
• Danske Herregårde. Dansk Center for herregårdsforskning

Noter

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.139482 longitude=10.200680> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200680, 56.139482] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>