Aarhus Idrætspark

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.132177 longitude=10.193740> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.193740, 56.132177] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af Havreballe Skov, som blev kaldt Friheden. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder Ceres Park & Arena kaldes også for Aarhus Stadion / Århus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920.

Ide og finansiering

Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død.

Da direktøren for Århus Oliefabrik Frederik Lausen i 1916 blev valgt som formand for Aarhus Gymnastik Forening, blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høegh-Hansen. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion Allé. Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.

Bygningen og faciliteter

Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.

Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen. Skulpturerne foran stadion stod i følgende rækkefølge fra venstre:

• Århuspigen eller Vågnende Kvinde af Kai Nielsen (1882-1924). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken.
• Uffe hin Spage af Johannes Clausen Bjerg (1886-1955). Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.
• Diskoskasteren af Jean René Gauguin (1881-1961). Statuen er i dag opstillet på Riisvangen Stadion.
• Manden af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.
• Svømmepigen af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran Aarhus Svømmestadion på Ingerslevs Boulevard.
• Atalante af Einar Utzon Frank (1888-1955). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken.

Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag:

• Marathonløberen af Viggo Jarl (1879-1965).
• Fodboldspilleren af Jean René Gauguin (1881-1961).
• Skraberen
• Nævefægteren af Jean René Gauguin (1881-1961).

På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads.

Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere.

Besættelse og brand

Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion. Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder.

Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af C.F. Møllers Tegnestue i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.

Renovering og udvidelse

Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høegh-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil. I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972 - 73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en lang tid før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993 - 2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionsprojektet sted.

Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.

Brugere af Idrætsparken

Det er dagligt hjemsted for blandt andre atletikklubberne Århus 1900 og AGF, håndboldklubberne Aarhus United, Århus Håndbold og AGF. volleyballklubben ASV, Team Aarhus Floorball, badmintonklubben Højbjerg. Samt en række organisationer som Team Danmark, Eliteidræt Aarhus, og Idrætssamvirket. Endeligt benyttes komplekset til et væld af store kulturelle og sportslige arrangementer.

Det er driftsselskabet Atletion A/S, der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. I 2015 skiftede det atter navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.

Tidslinje

• 1911

Byrådet bevilger 20.000 kr. til en idrætsplads med opvisningsbane og omklædningsrum ved Viby Skel umiddelbart nord for Friheden. Projektet realiseres aldrig, da idrætsklubberne synes, at pladsen ligger for langt fra byen.

• 1915

Idrætsklubberne Fremad, 1900 og Olympia slår sig sammen i Aarhus Idræts Forbund (AIF) med henblik på at få et stadion i Aarhus i stil med det, som er blevet indviet året før i København. Aarhus Oliemølles direktør, Frederik Lausen, donerer 1.000 kr. til projektet, som anslås at koste 20.000 kr. Aarhus Gymnastik Forening (AGF) bakker op om projektet. De Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus (SIKA) nedsætter et stadionudvalg og får udarbejdet en plan for et stadion i Riis Skov af arkitekt Thorkel Møller.

• 1916

Byrådet modtager en anmodning fra SIKA om at få området omkring Friheden til et stadion, men AGF er imod planen om at samle byens træningsbaner ved det nye stadion.

Aarhus Lawn-Tennisklub får tilsagn af SIKA om at få en opvisningsbane ved det nye stadion. Derimod får ”Aarhus Salon- og Pistolskytteforening” nej til at få en skydebane.

Direktør Lausen bliver formand for AGF og danner den 21. juli ”Forretningsudvalget for Aarhus Idrætspark inkl. Stadion etc.” Lausen tager en flok byrådsmedlemmer og medlemmer af udvalget samt projektets arkitekt, Axel Høeg-Hansen, med på studietur til stadionerne i Göteborg, Stockholm, Malmø og København.

Den 28. september præsenteres byrådet for den første plan for Aarhus Idrætspark. Man ønsker 60 tønder land vest for Holmevejen (nu Carl Nielsens Vej) ved Ole Rømer Observatoriet. Ved indgangen ligger en stadionbygning med gymnastiksal og tennishal med omklædningsrum og bad samt en festsal, lokaler til fægtning og atletik, sovesale og en restauration. Bagved et stadion med opvisningsbaner for kast, spring og fodbold omkranset af en løbebane. Til venstre for stadionbygningen tennisbaner og bagved stadion en sløjfeformet væddeløbsbane til galop og trav. Imellem sløjferne er planen, at der skal være træningsbaner for fodbold, kricket og hockey. Udvalget til Byens Bebyggelse og Udvidelse bemyndiges til at arbejde videre med forslaget.

• 1917

Den 3. januar dannes Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland på Hotel Royal med henblik på at fremme arbejdet for en væddeløbsbane ved det kommende stadion.

Den 8. juni præsenterer direktør Lausen et ny plan for en indbudt skare af byens spidser i Oliemøllens nye pakhus på havnen. På hallens bagvæg er malet en plan i farver, som nu ikke indbefatter en væddeløbsbane, som der har været modstand imod. I stedet skal der være en række træningsbaner til fodbold, kricket og atletik. Der er nu indsamlet en kvart million, men idrætsklubberne er ikke enige om at samle alle byens træningsbaner ved det påtænkte stadion.

• 1918

Den 16. maj vedtages det nye forslag om Aarhus Idrætspark af byrådet. Byrådet overlader det 24 hektar store areal til det private selskab ”Aarhus Idrætspark og Stadion” og forpligter sig til at anlægge Stadion Allé, som skal føre fra Ingerslev Boulevard til stadion. Byrådet bevilger 200.000 kr. af de i alt 500.000 kr. til anlægget. Aarhus Idrætspark forpligter sig til at skaffe det resterende beløb og stå for driften de første fem år. Af de projekterede træningsbaner skal i første omgang kun anlægges to fodboldbaner samt en del af tennisbanerne.

Den 1. juli begynder man at rydde skoven ved det kommende stadion.

Den 29. juli bevilger Indenrigsministeriet 22.600 kr. til køb af træbuer fra Københavns gamle banegård, som skal bruges til de to stadionhaller.

• 1919

I september er man næsten færdig med stadionbygningen. Fodboldbanen er drænet og belagt med et 30 cm dybt muldlag, hvorpå er plantet en særlig græsblanding med seks forskellige græssorter. Endnu mangler cindersbanen til løb, som kommer til at kræve 20.000 tons slagger fra Oliefabrikken. Omkring banen bliver desuden anlagt en syv meter bred promenade for publikum og en terrasse med seks trin, der giver plads til 6.000 ståpladser. Over for stadionbygningen bygger man en tribune af træ til 500 tilskuere. På grund af prisstigninger som følge af 1. verdenskrigs afslutning overskrides budgettet med 160.000, hvoraf byrådet bevilger de 80.000.

• 1920

Den 22. februar åbnes den vestre stadionhal for atletiktræning med en ceremoni, hvor direktør Lausen holder en tale.

Stadion indvies den 5. juni. Den nye Stadion Allé ender ved en rund plads foran stadionbygningen. Den klassisk inspirerede bygning er tegnet af Axel Høeg-Hansen og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt. Foran hovedindgangen står bronzestatuen ”Manden”, som er skabt af billedhugger Sven Rathsack og doneret af direktør Lausen. Indgangen til stadionbygningens haller går via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side er to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre er en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere. Hallen kan også bruges til boksekampe og foredrag. Tilskuerpladserne er grønne, væggene er gule og dørene er røde. Til højre er atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom. Ellers indeholder stadionbygningen omklædningsrum med styrtebade og på første sal en række lokaler til møder, fægtning og andet. Bagved bygningen ligger stadion med fodboldbanen, som er omkranset løbebane og tilskuerpladser, hvoraf der kun er 500 siddepladser på en tribune overfor bygningen. Foran tribunens kongeloge er opvisningsbaner til længde-, tre- og stangspring. Øst for banen er der baner til kuglestød, mens spydkast og højdespring foregår vest for banen. Ved svingene er der er øvelsesbaner. Øst for stadion ligger tennisanlægget med tre baner omkranset af træer og bagved ligger en lille træningsbane for Aarhus Atletklub.

• 1921

Da der er doneret yderligere fem statuer til stadion, besluttes det at indrette en skulpturpark, hvor statuerne placeres på sokler foran stadionbygningen.

• 1925

Aarhus Idrætspark anlægger to træningsbaner for fodbold i den østlige ende af væddeløbsbanens inderkreds.

Den 1. juli udløber det private konsortiums kontrakt med kommunen, som herefter overtager garantien for driften mod at få syv medlemmer i det 18 mand store forretningsudvalg.

Ved landskampen mod Finland den 27. september indvies en ny tribune med ståpladser til 6.000 tilskuere i den vestlige ende af stadion ind mod cykelbanen. Tribunen får tilnavnet Ebeltoft-tribunen, fordi den kan rumme Ebeltofts indbyggere. Aarhus Idrætspark bekoster opførelsen med et lån på 30.000 kr. fra DBU, som har krævet, at tilskuerkapaciteten udvides til 12.000, hvis stadion vil have landskampe. På grund af regnvejr kommer kun 6.000 til landskampen, hvorfor DBU ikke lægger en landskamp i Aarhus før 1947. Til gengæld får Idrætsparken eftergivet sin restgæld i 1930.

• 1928

Aarhus Idrætspark ansøger om at få en dirt track-bane, som skal ligge mellem cykelbanen og observatoriet. Forbilledet er dirt track-banen i København, som er en stor økonomisk succes. Dog er man betænkelig ved larmen, hvilket formentlig er grunden til, at Aarhus’ dirt track-bane i 1932 bliver anlagt på en mark over for vandtårnet ved Randersvej.

• 1930

Kommunen anlægger en parkeringsplads vest for stadion, da Idrætsparken ikke har råd og politimesteren kræver en løsning af parkeringsproblemet på Stadion Allé.

• 1931

Stadion får et nyt træningsanlæg bestående af en 60 meter lang og 20 meter bred bane til spyd- og diskoskast samt en hjørnebane for hammerkast.

• 1933

Aarhus Idrætspark åbner en ekstra opvisningsbane til fodbold neden for observatoriet, hvor cyklebanen er i dag. Banen skal bruges til sekundære kampe og indvies med en turnering mellem de aarhusianske mesterrækkeklubber. Tilskuerpladserne er indrettet amfiteatralsk på skråningerne omkring banen.

• 1934

Foran stadionbygningen indrettes presse- og officialsloger, som får tilnavnet ”kreaturstaldene”.

Idrætsparken overtager vedligeholdelsen af Aarhus Cyklebane, da Aarhus Baneklub er fallitten nær på grund af faldende tilskuertal. Anlægget er i sølle forfatning, og tribunen er styrtet sammen under et stormvejr. Der igangsættes en gennemgribende renovering og installeres lys, så der kan køres aftenløb. Det renoverede anlæg indvies den 23. maj med en festlighed i restauranten og et aftenløb, hvor 30 ryttere dyster på cementen.

• 1935

Der iværksættes en række beskæftigelsesprojekter for unge på stadion. Tre nye fodboldbaner til træning bliver anlagt ved siden af væddeløbsbanen og den nye opvisningsbane. Stadionbygningens haller får bedre belysning og varmeanlæg, og atletikhallen får korkgulv. Der bliver også anlagt et par nye tennisbaner.

• 1939

Aarhus Stadion moderniseres. Ind mod væddeløbsbanen opføres der en ny overdækket tribune af beton som erstatning for den gamle trætribune fra 1920. Den nye tribune kan rumme i alt 3.000 mennesker, hvoraf de 700 er siddepladser. Ebeltoft-tribunen får et to meter bredt halvtag og cementtrin med plads til 7.000. Derved kommer stadions tilskuerkapacitet op på 24.000. Under søjlegården laver man underjordiske omklædningsrum med udgang til cindersbanen via en tunnel. Udenbys spillere har nemlig klaget over at blive generet af publikum, når de løber fra banen til omklædningsrummet. Restauranten, som kun har plads til 50 gæster, udvides ved at inddrage et lægeværelse, telefonrum og et omklædningsrum for tennisspillere. Projektet er delvis gennemført som nødhjælpsarbejde for ledige i henhold til den nye beskæftigelseslov fra 1938.

• 1943

I 1943 bruger den tyske værnemagt tennishallen til opmagasinering af 400 feltsenge, madrasser, tæpper og lignende. Den 27. marts udsættes bygningen for den første sabotageaktion i Aarhus, da fire drenge i alderen 16-19 år stikker ild til nogle madrasser i bygningen, som brænder ned. Stadion beslutter, at der skal udskrives en arkitektkonkurrence om en ny og mere tidssvarende bygning. Statuerne foran stadion nedtages, da nogle af dem er beskadiget af branden. Efter krigen vender kun fire af de i alt ti statuer tilbage, mens de øvrige seks placeres andre steder i byen.

• 1944

Byrådet beslutter, at der skal udskrives en landsdækkende arkitektkonkurrence om et nyt stadion, som skal bygges efter krigen. Der afsættes 10.000 kr. til præmier, og vinderforslaget skal godkendes af byrådet. Borgmester Einar Stecher Christensen har været på studierejse i København og mener, at Aarhus skal have et mere moderne stadion i stil med hovedstadens stadioner.

• 1946

I september udskrives arkitektkonkurrencen om Aarhus Stadion. Konkurrencen falder i to dele. Det ene del skal være et forslag til nye anlæg og haller, men den anden del skal indeholde en plan for indgangsforhold og den offentlige trafik til hele idrætsparken. En komité på 14 bestående af seks private og otte kommunale medlemmer skal bedømme projekterne.

• 1947

Arkitekt C.F. Møller vinder arkitektkonkurrencen med et storstilet projekt til 16-18 mio. kr. Projektet er udarbejdet sammen med arkitekt Gunnar Krohn og ingeniør Søren Jensen, som har været anfører for AGF’s fodboldhold og spillet på landsholdet. Møller, som har været med til at bygge det gamle stadion som lærling på Høeg-Hansens tegnestue, foreslår at rive den gamle stadionbygning ned og erstatte den med en 100 meter lang hovedbygning. Ud til stadion indeholder bygningen en tribune med plads til 7.000 tilskuere i stueetagen og en restaurant på første etage. På bagsiden er der kontorer, køkkener og andre lokaler ud til en fem gange større forplads. På den daværende parkeringsplads skal bygges en opvisningshal med 400 siddepladser og 1.000 ståpladser. Nord for skal fældes en masse skov til en stor parkeringsplads for biler, cykler og busser. Der skal også føres en sporvognslinje ad Stadion Allé til stadion. Vest for stadion skal ligge en håndboldhal. Ved tennisbanen opføres ligeledes en tennishal. Der skal også bygges en ny og længere cykelbane med amfiteatralske tilskuerpladser rundt om. Banens midte skal kunne bruges til udendørs koncerter og andre arrangementer. Projektet må dog lægges på hylden på grund af materialemangel efter krigen.

• 1949

Der arbejdes på en detailplan, der går ud på at opføre C.F: Møllers vinderprojekt i etaper. Planen er først at bygge træningshaller for håndbold og tennis.

• 1950

Efter en studierejse til Sverige beslutter Idrætsparkens stadionudvalg at lade C.F. Møller udarbejde et forslag, hvor der opføres en storhal til samtlige sportsgrene på den bestående stadionhals plads og vente til bedre tider med at bygge på brandtomten. Den gamle hal, som anvendes til håndbold, skal flyttes til Riisvangen Stadion. Efter forhandlinger med byrådet ændres planen til at lade hallen stå og opføre storhallen på søjlegården og brandtomtens plads. Projektet er budgetteret til at koste 4,3 mio. kr.

Et større skovareal ryddes for at anlægge en ny og større parkeringsplads til biler som led i det nye stadionprojekt.

• 1951

Byrådet beslutter sig for et skrabet, men mere realistisk stadionprojekt til 2 mio. kr. På brandtomten skal der opføres en ny hal med en underetage til restaurant og kontorer. Den gamle søjlegård skal bevares og overdækkes som en vinterhave. En projekteret restaurationshal mod nord og en tribune foran stadionbygningen skrottes for at få prisen ned.

• 1952

Den 13. december er der rejsegilde på den nye stadionhal. Herefter går man i gang med at indrette den nye bygning og renovere den gamle stadionhal.

• 1953

Den gamle træbarriere mellem tilskuerpladserne og cindersbanen erstattes af en betonbarriere med reklamer på indersiderne. Man vil forhindre drenge i at løbe ind på banen efter kampene. Der kommer kontrollører på cindersbanen og hver klub skal stille otte bolddrenge til rådighed som bagstoppere, da det før blev gjort af drenge blandt publikum.

Idrætsparken har planer om at indrette en bane til basketball, cykelbold og rulleskøjter på arealet mellem stadion og cykelbanen, men planen bliver aldrig realiseret.

I oktober tages den nye stadionhal i brug til håndboldkampe og dansestævner.

• 1954

Den 27. april indvies det nye stadion. Den nye hal på 35 gange 50 meter har Danmarks største håndboldbane med plads til 3000 tilskuere. Den har betonspær og som sin forgænger ovenlysvinduer. Den nye hal berømmes for sit fjedrende trægulv, der skåner benene. Under tilskuerpladserne er der omklædningsrum, men underetagen er droppet. Den gamle hal måler 18 gange 36 meter og har plads til 1.500 tilskuere. Den har fået trægulv og er tænkt til mindre stævner med håndbold, tennis, basketball, gymnastik, badminton og boksning. Den er udvidet med en tilbygning, så den flugter med den nye hal. Tilbygningen indeholder restaurant, selskabslokaler og køkken i stueetagen. På førsteetagen er trænings- og mødelokaler, lægeværelse og en sauna. I et af lokalerne vil Jysk Bordtennisunion stå for træning af unge talenter på fire nyanskaffede bordtennisborde. I midten er der indgang til hallerne og stadion via den overdækkede søjlegård, der som foyer er malet i festlige, blå farver.

• 1956

Trafikkaos ved de store sportsbegivenheder afhjælpes ved skabe bedre kørselsforhold ved stadion. Skovvejen gennem Havreballe Skov forbindes med Jyllands Allé, men et ønske om at forlænge trambuslinjen fra Zoologisk Have til stadion bliver ikke til noget, da der ikke er plads til en busholdeplads foran stadion.

• 1957

Stadion får et lysanlæg, så der kan spilles fodbold og afholdes atletikstævner om aftenen. Lysanlægget er doneret af Ceres, og installationen finansieres med et lån fra DIF med kommunen som garant. Lysanlægget består af fire master med 60 ”Toplaterner”, som pærerne fra Ceres kaldes i folkemunde efter bryggeriets pilsner, ”Top”. Hver pære har en lysstyrke på 90.000 watt og bruger strøm for 50 kr. i timen. Derfor bliver kun de største fodboldkampe afholdt som ”lyskampe”. Ved samme lejlighed udskiftes hegnet rundt om stadion, der får et nyt indgangsparti i den vestlige ende.

• 1960

Aarhus Idrætspark opgiver planen om at få en skøjtebane. Man arbejder i stedet med en plan om en ny tribune med plads til 3.000 mennesker, der skal stå foran stadionbygningen. Da tre fodboldspillere vender hjem fra OL i Rom med sølvmedaljer, lover kommunen at støtte projektet.

• 1961

Byrådet bevilger en million til den projekterede tribune ved stadion, men det kommer til at tage fire år at få en byggetilladelse fra Boligministeriet, da der er indført byggestop.

• 1962

Håndboldtræner og arkitekt Jørgen Absalonsen udarbejder et storslået projekt til et sports-center på den nedlagte Zoologiske Haves grund. Centeret er tænkt som en udvidelse af Aarhus Idrætspark. Nærmest Jyllands Allé skal være træningshaller til tennis og håndbold. Langs skovbrynet skal ligge et svømmestadion og en skøjtebane. Ved søen bag stadion skal bygges et sportshotel til udenbys idrætsfolk. Projektet præsenteres på et repræsentantskabsmøde i SIKA for rådmand Rudolf Jensen. Kommunen bakker dog ikke op om projektet.

• 1965

Aarhus stadion får et nyt lysanlæg, da det gamle ikke lever op til kravene for internationale fodboldkampe. Lysanlægget består af fire 48,5 meter høje master med 63 projektører. Stadion får dermed et af Europas mest moderne lysanlæg med en kapacitet på 6.000 watt lux. Anlægget er bevilget af byrådet og koster i alt 400.000 kr.

Boligministeriet giver byggetilladelse til den længe ventede tribune, som nu er blevet dobbelt så dyr, samtidig med at TV har gjort, at tilskuertallet til fodboldkampe er faldet drastisk. Derfor er nogle imod at igangsætte projektet, men det lykkedes at skabe opbakning i byrådet.

• 1966

Stadions nye tribune tages i brug ved sommerens landsstævne, men er først helt klar til indvielse i oktober. Den 120 meter lange tribune ligger foran stadionbygningen og har 13 bænkerækker med plads til 2.600 tilskuere. Der er specielle loger til lederne, idrætsparkens bestyrelse og til pressen samt radio og tv. Tribunen har som den første af sin art i Danmark et tag af plastic. Ved anlægget mister man 250 siddepladser og 3.300 ståpladser foran stadion, som der kompenseres for ved at lave flere ståpladser bag det ene mål.

• 1971

Stadion får Nordeuropas mest moderne atletikanlæg, da de seks løbebaner rundt stadion belægges med det kostbare kunststof tartan. Længde- og trespring flyttes over foran den nye hovedtribune, og der anlægges en ny bane til spydkast. Projektet er muliggjort af en millionbevilling fra kommunen. De røde tartanbaner er vandafvisende og kan bruges i alt slags vejr. Ind mod fodboldbanen lægges afløbsrender til regnvand. Anlægget indvies den 23.-24. juni med det internationale atletikstævne Tartan Games.

• 1973

Stadion istandsættes for 365.000 kr. Stadionbygningen males for første gang siden 1953, der bliver installeret et nyt højtaleranlæg, og ståtrinene asfalteres. Man får også et nyt cafeteria.

• 1974

Aarhus Idrætspark præsenterer et projekt til en ny hal, som skal ligge bag ved Ebeltoft-tribunen i stadions vestlige ende. Halprojektet er udarbejdet af C.F. Møller og koster 8 mio. kr., som skal finansieres ved et afdragsfrit lån hos kommunen og et offentligt lån med kommunegaranti. Den 45 gange 80 meter store hal skal have 450 tilskuerpladser og bruges til træning og mindre. På området mellem Stadion og den nyere Marselisborghallen vil man senere opføre en stor opvisningshal med plads til 7.000 tilskuere.

• 1975

Aarhus Idrætspark får byggefirmaet Bruun og Rasmussen til at udarbejde en plan for en stor opvisningshal på arealet mellem stadion og Marselisborghallen. Rådmand Thorkild Simonsen mener imidlertid, at et musikhus og lokale træningsfaciliteter i den nye storkommune har højere prioritet. Han vil dog gerne arbejde for, at stadion får en træningshal.

• 1976

I Aarhus Kommunes budget for de kommende tre år er afsat 300.000 til projektering af en kommende storhal. Aarhus Idrætspark bevilges desuden et rente- og afdragsfrit lån på 5,2 mio. kr. til at købe Marselisborghallen af Tivoli Friheden, som har opført hallen til udstillingssted i 1968. Fremover er det meningen, at hallen udelukkende skal bruges til idræt.

• 1977

Stadionhallen fra 1954 moderniseres i forbindelse med, at Aarhus skal være vært ved VM i håndbold i 1978. Belysningen optimeres til 8-900 lux for at sikre ordentligt lys for spillerne og gode billedgengivelser på farve-TV. Omklædningsrum og toiletforhold forbedres. Den gamle hal får også en overhaling.

Marselisborghallen indvies til idrætshal for atletik og tennis efter en ombygning til 1,5 mio. kr.

• 1978

I forbindelse med planer om at fælde skov for at udvide parkeringspladsen, foreslår Danmarks Naturfredningsforening at flytte væddeløbsbanen uden for byen og etablere et rekreativt areal på området.

• 1979

Debatten om storhallen blusser op, da Thorkild Simonsen af økonomiske grunde først vil undersøge behovet for en storhal, før byggeriet sættes i gang.

• 1983

Aarhus Idrætspark præsenterer et ambitiøst projekt til 300 mio. kr., hvor planen er at opføre et kongrescenter og tre haller på væddeløbsbanen, som skal flyttes til Vilhelmsborg. Projektet er udarbejdet af arkitekterne T. Skovgård Sørensen og Hans Knudsen, landskabsarkitekt Valdemar Carlsen samt ingeniørfirmaet Christensen og Hoffmeister. Der skal opføres en stor hal med plads til 7.500 tilskuere, to mindre haller til sportsarrangementer og udstillinger og et kongrescenter med hotel og restaurant. Væddeløbsbanens inderareal er tænkt som byens nye fælled og skal anvendes til cirkus og friluftskoncerter i stil med Tangkrogen. Ved at kombinere idræt og kommercielle aktiviteter vil Idrætsparken gøre projektet uafhængig af kommunale tilskud.

• 1984

Idrætsparken vil finansiere den nye Aarhus-hal og kongrescenter med obligationslån, som kræver kommunegaranti. Regeringen har imidlertid indført loft over kommunale tilskud, og Idrætsparken ønsker desuden lovning på et årligt kommunalt milliontilskud til vedligeholdelse. Der nedsættes et udvalg til at overveje projektet.

• 1985

En plan om at opføre et kongrescenter i midtbyen og en messehal i Hasselager spænder ben for Idrætsparkens projekt. Dog bevilges et årligt tilskud på 1,5 mio. kr. til vedligeholdelse af Idrætsparkens eksisterende anlæg fra og med 1986.

• 1986

Idrætsparken får udarbejdet et revideret projekt med en ny stadionhal til 145 mio. kr. Hallen skal have plads til 7.500 tilskuere og ligge på bane 2 vest for Ebeltoft-tribunen.

• 1987

Byrådet præsenteres for et barberet projekt, hvor den projekterede storhal nu kun skal have plads til 5.000 tilskuere og koste 130 mio. kr. Byrådet afsætter penge til en forundersøgelse.

Aarhus Idrætspark siger nej til at lade AGF Fodbold ApS modernisere stadion for 60 mio. kr. fra private investorer mod at få fri leje i 20 år.

• 1988

En konsulentrapport af Byggedata-plan og PLS Consult vurderer, at den projekterede idrætshal vil være afhængig af driftstilskud, da kommuneplanen har lagt sig fast på et messecenter i Hasselager og et kongrescenter i midtbyen. Aarhus Idrætspark har fået arkitektfirmaet Sahl Thomsen og Hans Knudsen til at udarbejde en plan for en ellipseformet hal med teleskopisk indrettede tilskuerpladser. Hallen skal både bruges idræts- og kulturarrangementer samt messer, men byrådet afviser at yde bloktilskud til projektet.

Aarhus 1900 Tennis præsenterer et alternativt halprojekt til 60 mio. kr. Projektet er tegnet af Finn Grabowski, som vil placere to sammenhængende haller til henholdsvis opvisning og træning vest for stadionbygningen. De to haller skal forbindes til stadionbygningen med en foyer med restaurant og cafeteria. Hallerne skal huse en række Team Danmark-centre. Aarhus 1900 Tennis ender med at satse på et Team Danmark-center for tennis i Lyseng ved Højbjerg.

• 1989

Aarhus Idrætspark omdannes til en fond med en bestyrelse, hvoraf to medlemmer udpeges af byrådet. Der udarbejdes en plan for at konvertere alle stadions ståpladser til siddepladser frem mod 2000 for at opfylde FIFA’s krav om tilskuerpladser ved internationale fodboldkampe. Af stadions i alt 22.000 tilskuerpladser er nemlig kun 3.750 siddepladser.

• 1990

Planen om en storhal opgives, da Aarhus Idrætspark ikke kan finde private investorer og byrådet skal spare 275 mio. kr. i det kommunale budget.

Aarhus Stadion får en elektronisk lystavle til 2 mio. kr. Indtil da har en mand ændret scoringstavlen manuelt på en lille balkon ved siden af et ur.

• 1992

Aarhus Idrætspark indvier et Team Danmark-Center til 14 mio. kr. Bygningen ligger vest for den gamle stadionbygning og er holdt i samme røde farve. Centeret indeholder en hal på 45 gange 25 meter, og der er plads til fem badmintonbaner, tre volleyballbaner og en håndboldbane. Der er også rum til styrketræning, lægeværelse, fysioterapi og 24 gæsteværelser til udenbys gæster.

• 1994

Efter en udbygning er der ti elitesportscentre i Team Danmark-Centret for atletik, badminton, basketball, bordtennis, brydning, sportsdans, kapgang, volleyball, boksning og håndbold.

• 1995

Byrådet beslutter, at stadion skal have en ny tribune og en ny storhal, som skal ligge på arealet mellem Team Danmark-Centret og Cykelbanen.

• 1997

BBP Arkitekter vinder en konkurrence om en samlet løsning for renovering af stadion og den nye storhal, som skal stå færdig i 2001. Hallen skal have form som en skål med 5.000 tilskuerpladser langs siderne. Stadion skal have nye tribuner, nyt atletikanlæg og nyt indgangsparti.

Søjlegården moderniseres for 15 mio. kr.

• 1998

Aarhus Fremad og Skanska A/S præsenterer en plan for et nyt superstadion, som skal ligge i Brabrand ved krydset mellem Viby Ringvej og Åhavevej. ”Continental Park” er tænkt som en portal til Aarhus og skal også indeholde et indkøbscenter og diverse fritidsaktiviteter. Projektet finder ingen opbakning, da byrådet har valgt at satse på det eksisterende stadionprojekt.

Stadion får i folkemunde tilnavnet ”Aarhus Svømmestadion”, da problemer med vand på et nyt græstæppe gør, at efterårets fodboldkampe må aflyses. Året efter løses problemet ved at skifte græsset.

• 1999

Rådmand Niels Eskildsen tager det første spadestik til den ny idrætshal og modernisering af stadion. Byggeriet er budgetteret til at koste 230 mio. kr. Hallen med plads til 4.800 tilskuere skal stå færdig i 2000 og det nye stadion med plads til 22.000 i 2001.

• 2000

Den nye storhal indvies med et musikstykke komponeret til lejligheden af Thomas Helmig. Hallen, som får navnet Arenaen, har form som en skål med en bane i midten og 4.800 tilskuerpladser langs siderne. Indgangspartiet er af glas og bygningen er holdt i røde og hvide farver som resten af Idrætsparken. Da en del af tilskuerpladserne ikke er færdige, holdes den endelige indvielse med fest og håndboldlandskamp først den 14. og 26. marts 2001. Det kritiseres, at Arenaens døre er for lave til at få musikudstyr ind i hallen. Foyerens trægulv bliver først lavet efter åbningen. I 2007 ender en retssag mellem kommunen og bygherren Skanska med, at byen får en regning på 30 mio. kr. for ekstra arbejde, mens Skanska skal betale 1 mio. kr. for det dårligt udførte trægulv.

• 2001

Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den 29. oktober. Det nye tribunanlæg består af en hovedtribune langs stadionbygningen og en krans af tribuner øst, vest og syd om stadion. Tribunerne er i to dæk med åbninger i siderne ud mod den omliggende skov og gennemsigtig overdækning, så man undgår slagskygger. Der er også kommet en ny publikumsindgang og nye toiletter. Det nye lysanlæg leverer 1.200 lux mod det tidligere på 500 lux.

Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk.

• 2003

Den 3. august bliver Aarhus Idrætspark omdøbt til Atletion. Navnet og logoet med sejrsflamme, som er designet af Per Mollerup, skal brande idrætsparken som en international attraktion i forbindelse med den kommende udlicitering. Arenaen bliver ved samme lejlighed til Arena og får en cafe ved navn Café Break.

• 2005

Driften af Atletion overtages af Aarhus Elite A/S. Aktieselskabet er dannet af AGF Fodbold og håndboldklubben Århus GF, som har vundet udbuddet over Fonden Aarhus Idrætspark og Parken Entertainment A/S. Aarhus Elite A/S er moderselskab for selskaberne Atletion A/S, AGF Fodbold A/S, Århus GF og Aarhus Event & Media A/S.

• 2006

Atletion omdøbes til NRGi Park og Arena som led i sponsoraftale mellem Aarhus Elite og energiselskabet NRGi.

• 2007

Aarhus Elite forhandler med væddeløbsbanen om et Sportscampus, som skal anlægges under væddeløbsbanen med multihal til 18.000 tilskuere, hotel og skøjtehal.

• 2009

Rådmand Jacob Bundsgaard indgår en ny driftsaftale med Aarhus Elite, som betyder, at en større del af klubbernes træningstid i stadionhallerne kan inddrages til events. Aarhus Elite får også et rentefrit lån på 30,4 mio. kr. til renovering af stadions VIP-lounges, toiletter og boder samt en rampe til at bringe udstyr ind og ud af Arena.

• 2010

Århus GF forlader Aarhus Elite og bliver til Århus Håndbold. Aarhus Elite vil fremover koncentrere sig om AGF og Atletion og frasælger de fire underselskaber Bakken Bears ApS, Aarhus Elite Badminton A/S, Aarhus Elite Floorball og Aarhus Elitedans.

• 2011

Sportshotellet i Team Danmark-Centret omdannes til sportskollegium med 28 værelser til unge eliteidrætsfolk, men sportskollegiet flytter til Dalgas Avenue i 2014.

• 2013

Aarhus Elite døjer med underskud og får et årligt driftstilskud på 5 mio. kr. mod en ny driftsaftale, der giver klubberne mere træningstid i hallerne.

• 2014

Friis & Moltke udarbejder en plan til et ”intimt” fodboldstadion, hvor løbebanerne er fjernet, så publikum kommer tættere på kampen. I forslaget er banen vendt 90 grader, og siderne er overdækkede. Forslaget kommer i forlængelse af en debat om at flytte atletikken til Viby Stadion, da atletikstævnet Århus Games er ophørt på grund af for få tilskuere.

• 2015

NRGi Park og Arena omdøbes til Ceres Park og Arena, da bryggeriet bliver ny hovedsponsor.

Stadions løbebane får ny belægning i forbindelse med det kommende Europamesterskab for Masters i 2017.

• 2016

AGF starter en indsamling for et nyt fodboldstadion med hjemmesiden Nycerespark.dk, hvor man kan købe støttebeviser til 100 kr. Fan Trust Aarhus, som består af AGF-fans og -aktionærer, sender et åbent brev til byrådsmedlemmerne med opfordring til at støtte sagen. I byrådet foreslår Venstre at frasælge cykelbanen og væddeløbsbanen for at skaffe penge til formålet, mens de konservative vil privatisere stadion. Det besluttes at lade et uafhængigt konsulentfirma undersøge mulighederne.

• 2018

Team Danmark indvier Sportens Hus, som skal forske i, hvordan eliteidrætsudøvere kan forbedre deres resultater. Centret er et samarbejde med Institut for Idræt og er finansieret af Salling Fondene.

Rådgivningshuset PwC præsenterer en rapport med fire scenarier for etablering af et nyt fodboldstadion. I alle scenarier skal atletikken have sit eget stadion ved siden af det nye fodboldstadion, som i de to sidste skal finansieres ved at flytte væddeløbsbanen og udstykke området til boliger. Planen indebærer dog, at væddeløbsbanen flytter frivilligt inden lejekontraktens udløb i 2030.

• 2019

Et flertal i byrådet peger på muligheden af at finansiere det nye fodboldstadion ved at udstykke området med væddeløbsbanens hestefolde til boliger, da lejekontrakten for dette område kun går til 2021. Planen støder på protester fra borgergruppen ”den grønne kile”, som vil gøre området til et rekreativt område og flytte stadion for enden af den kommende Marselistunnel. I december tilbyder Salling Fondene og forretningsmanden Henrik Lind 500 mio. kr. til et nyt stadion mod, at borgerne i området inddrages i en helhedsplan for den grønne kile omkring stadion, som får navnet Vision Kongelunden.

• 2020

Trine Ribergaard Skammelsen ansættes som projektdirektør for Vision Kongelunden, som ud over Aarhus Idrætspark også omfatter Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus Cyklebane, Marselisborghallen, Ole Rømer Observatoriet, Mindeparken, Rømerhaven, Forstbotanisk Have, Den Uendelige Bro, Marselisborg Slot og Havreballe Skov. Planen er at skabe et sammenhængende rekreativt område for idræt og events.

Litteratur og kilder

• Henrik Fode, Et anlæg til idræt i Idrætten i Århus 1920-95, Århus Byhistoriske Udvalg 1995
• P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. Bestil materiale
• H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. Bestil materiale
• Antikken i Århus red. V. Nørskov. Bestil materiale
• Århus - Byens historie bd. 3 Bestil materiale
• Århus - Byens historie bd. 4. Bestilm materiale
• Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006.