Aros: Forskelle mellem versioner
Hwl (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros. | En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros. | ||
====Se også==== | |||
*[[Aarhus bynavnet]] | |||
==Literatur og kilder== | ==Literatur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon | ||
[[Kategori:Indtil 1536]] | [[Kategori:Indtil 1536]] | ||
Versionen fra 26. maj 2020, 13:42
En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor Biskop Reginbrand i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af Aarhus Kunstmuseum. En nybygget kontorbygning på Åboulevarden 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. Aarhus Kommunes Biblioteker har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.
Se også
Literatur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
