9.515
redigeringer
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Sandgravvej. | [[Fil:Sandgravvej 5 3 1909.png|400px|thumb|right|De tolererede huse lå fra 1882-87 og frem i byens udkant som fx Sandgraven ([[Sandgravvej]]). Ukendt fotograf, 1909, Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
TEMA: På byrådets bord. Håndteringen af byens prostituerede var genstand for en langtrukken debat i Aarhus byråd i sidste fjerdedel af 1800-tallet.<br> | '''TEMA: På byrådets bord. Håndteringen af byens prostituerede var genstand for en langtrukken debat i Aarhus byråd i sidste fjerdedel af 1800-tallet.'''<br> | ||
”''Vor By er som et Knudepunkt for den stedse tiltagende Personfærdsel, navnlig til og fra Hovedstaden, som betydelig Søhandelsplads, som et større Garnisonssted og endelig som en ved Fremmedes Tilflytning betydelig fremskridende Stad, mere end vistnok nogen anden af Provinsbyerne udsat for de uheldige Bivirkninger af, at en efter Tidsforholdene og de stedlige Forhold afpasset Ordning af Prostitutionsvæsenet savnes, et Savn, hvorpaa der forlængst burde have været raadet Bod''.”<br> | ”''Vor By er som et Knudepunkt for den stedse tiltagende Personfærdsel, navnlig til og fra Hovedstaden, som betydelig Søhandelsplads, som et større Garnisonssted og endelig som en ved Fremmedes Tilflytning betydelig fremskridende Stad, mere end vistnok nogen anden af Provinsbyerne udsat for de uheldige Bivirkninger af, at en efter Tidsforholdene og de stedlige Forhold afpasset Ordning af Prostitutionsvæsenet savnes, et Savn, hvorpaa der forlængst burde have været raadet Bod''.”<br> | ||
Således skrev Aarhus byråd til Justitsministeriet i marts 1875 efter i knap fire år at have ventet forgæves på det regulativ om tilsyn med prostitutionen, som landets politikredse blev stillet i udsigt, da en ny politilov blev indført i 1871.<br> | Således skrev Aarhus byråd til Justitsministeriet i marts 1875 efter i knap fire år at have ventet forgæves på det regulativ om tilsyn med prostitutionen, som landets politikredse blev stillet i udsigt, da en ny politilov blev indført i 1871.<br> | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
Thorup fik forelagt den første klage, som kom fra Bestyrelsen for Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed. Han svarede, at tilsynet med prostituerede blev ført i overensstemmelse med Loven af 10de april 1874. Byrådet frasagde sig ansvaret og svarede klageren, at eftersom byrådet ikke ønskede at deltage i udfærdigelsen af et reglement, måtte politiet føre tilsyn efter de almindelige lovbestemmelser på området. Byrådet kunne hverken gøre sig til dommer over eller tage ansvaret for politiets virksomhed. 1732 borgere, som klagede måneden efter, fik samme svar.<br> | Thorup fik forelagt den første klage, som kom fra Bestyrelsen for Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed. Han svarede, at tilsynet med prostituerede blev ført i overensstemmelse med Loven af 10de april 1874. Byrådet frasagde sig ansvaret og svarede klageren, at eftersom byrådet ikke ønskede at deltage i udfærdigelsen af et reglement, måtte politiet føre tilsyn efter de almindelige lovbestemmelser på området. Byrådet kunne hverken gøre sig til dommer over eller tage ansvaret for politiets virksomhed. 1732 borgere, som klagede måneden efter, fik samme svar.<br> | ||
Sagen blev indbragt for ministeriet, som i september 1888 gav klagerne medhold i, at Thorups praksis var i strid med lovgivningen. Først derefter indstillede han den. Et nyt udvalg, nedsat på hans foranledning, frarådede byrådet at medvirke til udarbejdelsen af et regulativ, og indstillingen blev i februar 1888 vedtaget af et enigt byråd. Herefter måtte Thorup nøjes med at pålægge de prostituerede behandling for kønssygdom. I 1906 blev den reglementerede prostitutionsordning ophævet, og de prostituerede blev herefter straffet efter løsgængeriloven. De havde stadigvæk pligt til at søge behandling for kønssygdomme, men kunne ikke længere tvangsudskrives til prostitution.<br> | Sagen blev indbragt for ministeriet, som i september 1888 gav klagerne medhold i, at Thorups praksis var i strid med lovgivningen. Først derefter indstillede han den. Et nyt udvalg, nedsat på hans foranledning, frarådede byrådet at medvirke til udarbejdelsen af et regulativ, og indstillingen blev i februar 1888 vedtaget af et enigt byråd. Herefter måtte Thorup nøjes med at pålægge de prostituerede behandling for kønssygdom. I 1906 blev den reglementerede prostitutionsordning ophævet, og de prostituerede blev herefter straffet efter løsgængeriloven. De havde stadigvæk pligt til at søge behandling for kønssygdomme, men kunne ikke længere tvangsudskrives til prostitution.<br> | ||
==Kilder og litteratur== | |||
* Uddrag af Aarhus Byraads forhandlinger: 11.marts 1875 sag 274/73; 29. april s.52 sag 274/73; 19.maj 1881; 10.marts 1887 89/87: 31. marts 1887; 14. april 1887; 14. april 1887 128a/87 | |||
* Merete Bøge Pedersen: ”Prostitution og grundloven” s.50, Museum Tusculanums Forlag, 2007 | |||
* §19 i ”Regulativ for Politiets Tilsyn med løsagtige Fruentimmer i Aarhus Kjøbstad” som gengivet i Uddrag af Aarhus Byraads forhandlinger for 1876 s.167-172 Mødet den 12.oktober | |||
[[Kategori: Lovgivning & jura]] | |||
[[Kategori: Beskæftigelse & arbejdsløshed]] | |||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] |