Aarhus Vejviser: Forskelle mellem versioner

En ny kreds af udgivere stod bag den 4. udgave af vejviseren, som udkom i 1875. Det var [[Brødrerne Backhausens Bog- og Stentrykkeri]], der i samarbejde med J. Michaelsen og lærer Niels Olesen Sørensen, udgav vejviseren, som efterhånden var vokset til næsten 300 sider inkl. annoncer.   

Ved udgivelse i 1880 indholdt vejviseren tre væsentligt forbedringer. Ved hvert hus blev tilføjet matrikelnummer, og det er en stor hjælp til en nøjagtig identifikation af de enkelt ejendommenes nøjagtige placering. Og så indeholdt den både et fagregister og et firmaregister.  

Fra 1880 til 1892 var det [[Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri]] ved [[Alfred Bjørnbak]], søn af den landskendte politiker [[Lars Bjørnbak]], der stod fra trykningen af Vejviseren med Niels Olesen Sørensen som redaktør. I 1893 overtog bogtrykker [[Lauritz Bech]] trykningen, og året efter overtog Bech også redaktionen, da N. O. Sørensen afgik ved døden. I 1898 bragte Bech for første gang farvetryk af bykort i vejviseren.  

I 1905 var økonomien presset, og byrådet besluttede at forhøje deres årlige bidrag fra 200 kr., som man havde ydet siden 1877, til 300 kr. Hvad vigtigere var, så besluttede byrådet også, at stille kommunalt indsamlede oplysninger fra de kommunale mandtal til rådighed for udgiverne. Hermed lettedes det enorme forarbejde med at indsamle oplysninger fra den efterhånden den ganske anseelig provinsby.  

Krigens afslutning og eftertidens vanskeligheder, ikke mindst papirmanglen, satte en midlertidig stopper for udgivelsen. Således udkom den ikke i perioden 1945-1947, og igen fra 1949-1953. I 1948 forsøgte  [[Jydsk Reklamebureau]] ved frk. J. Andersen sig med at genoptage udgivelsen med en udvidelse med forstæderne, men det viste sig ikke at være rentabel. Efter blot to år indstilledes udgivelsen. Opgaven var blevet for stor for det private initiativ, og det offentlige måtte træde til.

I 1954 udkom Aarhus Vejviser atter, denne gang ved udgiver Fru [[Karen Busch]], Aarhus, med støtte fra Aarhus Kommune og forstadskommunerne efter forudgående anbefaling fra [[Aarhus Håndværkerforening]], [[Aarhus Handelstandsforening]] samt [[Fællesrepræsentationen af detailhandlere i Aarhus]]. Initiativet kom fra Aarhus Byråd, som i 1953 besluttede at yde støtte til en regelmæssig udgivelse af Vejviser for Aarhus Kommune og forstadskommuner.  

Den nævnte støtte bestod i, at udgiveren til brug for udarbejdelsen af vejviserens afsnit vedr. husregister og personregister vederlagsfrit fra kommunens EDB-central modtog det nødvendige grundmateriale. Grundmaterialet bestod dels af fortegnelser over de i Aarhus Kommune og forstadskommunerne boende hovedpersoner i adresseorden, dels fortegnelser over samtlige ejendomme i kommunerne med angivelse af hvert enkel ejendoms ejendomsværdi og grundværdig. Leveringen af grundmaterialet fandt normalt sted i oktober måned forud for året, hvor udgivelsen finder sted.  

Fra 1970/71 omfatter udgivelsen hele den nye Aarhus Kommune. Udgivelsen blev i 1975 lagt over til forlaget Mostrups Vejvisere, der efterhånden udgav vejvisere i det meste af landet. Forlaget Mostrup havde specialiseret sig netop denne type udgivelse med en moderne og digital opsætning, som var ens for alle udgivelser landet over.  

Fra 1978 udsendte Mostrup først 8 senere 16 lokalvejvisere for Aarhus Kommune. Heri findes et meget udførligt fagregister, som Mostrup i første omgang ikke havde videreført, da de overtog udgivelsen 1971. Endvidere findes der også person- og adresseregister, omfattende alle distriktets beboere over 20 år.  

Vejviseren var et årligt tidsbillede på, hvem der boede hvor, og hvornår de boede der. Med vejviserens ophør mistede lokal- og slægtshistorikere et væsentlig redskab i deres arbejde. De nuværende digitale onlineløsninger viser kun, hvem der bor på adressen, når søgningen bliver foretaget - ikke historikken.