Mundelstrup Stationsby: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 4: | Linje 4: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
==== Mundelstrup Gødningsfabrik ==== | |||
Placeret ved stationen, fabrikken var i drift fra 1871 til 1904. Blev en af landets største gødningsfabrikker og beskæftigede 160 fastansatte og i perioder op til det dobbelte. Mundelstrup Gødningsfabrik var i høj grad med til at udvikle stationsbyen. | |||
De fleste arbejdere på fabrikken boede i Tilst-Kasted Kommune, som ikke fik skattekroner ud af fabrikken, og dermed var ekstra udfordret af, at skulle betale hjælp til fabriksarbejderne, i de perioder, hvor gødningsfabrikken indskrænkede. Til gengæld fik Sabro-Fårup Kommune skattekroner ind, for helt op til 75 procent af provenuet her kom fra gødningsfabrikken. | |||
Blev fabrikken landsbyens vækstcentrum, var den også nær blevet dens død. Ved lukningen efterlod fabrikken stærkt forurenet jord og flere mente, at landsbyen helt måtte nedlægges. Den blev dog reddet af en regerinsbeslutning om at rense jorden. Arbejdet stod på starten af 1990'erne og regningen blev på 32 millioner kr., de 30 betalt af staten. | |||
Alt det - og mere til - kan læses i »En fabrik på egnen«. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == |
Versionen fra 18. mar. 2019, 09:40
Landsby i Aarhus Kommune, Fårup Sogn.
Den vestligste del af Mundelstrup er opstået langs hovedvejen mellem Aarhus og Viborg (Gammel Viborgvej).Den østligste del af byen er opstået omkring Mundelstrup Station på jernbanen Aarhus-Randers fra 1862. Denne del kendes derfor som Mundelstrup Stationsby og er i dag en del af Tilst.
Historie
Mundelstrup Gødningsfabrik
Placeret ved stationen, fabrikken var i drift fra 1871 til 1904. Blev en af landets største gødningsfabrikker og beskæftigede 160 fastansatte og i perioder op til det dobbelte. Mundelstrup Gødningsfabrik var i høj grad med til at udvikle stationsbyen.
De fleste arbejdere på fabrikken boede i Tilst-Kasted Kommune, som ikke fik skattekroner ud af fabrikken, og dermed var ekstra udfordret af, at skulle betale hjælp til fabriksarbejderne, i de perioder, hvor gødningsfabrikken indskrænkede. Til gengæld fik Sabro-Fårup Kommune skattekroner ind, for helt op til 75 procent af provenuet her kom fra gødningsfabrikken.
Blev fabrikken landsbyens vækstcentrum, var den også nær blevet dens død. Ved lukningen efterlod fabrikken stærkt forurenet jord og flere mente, at landsbyen helt måtte nedlægges. Den blev dog reddet af en regerinsbeslutning om at rense jorden. Arbejdet stod på starten af 1990'erne og regningen blev på 32 millioner kr., de 30 betalt af staten. Alt det - og mere til - kan læses i »En fabrik på egnen«.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, men landsbyen er udgået af listen til rapporten, da den senere viste sig ikke at leve op til den vedtagne definition af en landsby. Det samme er tilfældet med Ballen og Todderup.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Landsbyen er beliggende på en konkav flade i terrænet. Terrænet er mod vest og øst bakket, mens det mod syd og nord er mere fladt.
Helhedsvurderingen af beplantningen må vurderes som ikke særlig fremtrædende. En større dam er beliggende umiddelbart øst for selve stationsbyen, grænsende op til et nyt parcelhuskvarter. Dammen er i sin funktion en positiv miljømæssig faktor, men mister dog noget i værdi, da den er omgivet af huse på næsten alle sider og ikke synes umiddelbart offentligt tilgængelig.
Bygninger og erhverv:
Landsbyens komplekser indeholder 30 beboelseshuse med udhuse, et beboelseshus rummer også et automobilværksted og en anden beboelse er integreret i fabriksbygningen Sortevej 15. Der er derforuden to andre fabrikker, hvoraf den ene må betegnes som relativ stor i forhold til landsbyens størrelse. Der findes desuden en lagerbygning, en stationsbygning og en kro. Fabrikskomplekset Sortevej A er ved sin størrelse og funktion et negativt element i landsbyen.
Vejnet:
De trafikale forhold i landsbyen er stærkt præget af den gennemgående hovedlandevej og jernbanen. Begge dele, især hovedlandevejen, virker skæmmende på miljøet og medfører stærke støjgener. Sortevej, der er en blind bivej, er ligeledes belastet med en del tung trafik til fabriksområdet, hvilket også medfører en del støjgener. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.
År | 1974 |
Indbyggertal | 100 |
Antal bygninger | |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
Særkende for landsbyen | Mundelstrup Stationsby har et fysisk miljø af ret lav karakter som skyldes en del faktorer, men hovedsagelig de trafikale forhold og manglen på bygninger af høj kvalitet. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Litteratur og kilder:
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.