Leif Nilsson (1937-2000): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Nilsson kom tidligt ind i det politiske ungdomsarbejde. Han blev formand for KU i Randers 1959, i Randers amt 1960 og i Aarhus 1961. Nilsson indtrådte i byrådet efter rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marchers]] død i december 1962 og genvalgtes i 1966, da han blev udpeget som suppleant for rådmanden for magistratens 2. afdeling. I byrådsarbejdet viste Nilsson interesse for tekniske anliggender, for [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og for hospitalsvæsenet. Uden for byrådet har han bl.a. været medlem af bestyrelsen for Dansk Ligbrændingsforenings | Nilsson kom tidligt ind i det politiske ungdomsarbejde. Han blev formand for KU i Randers 1959, i Randers amt 1960 og i Aarhus 1961. Nilsson indtrådte i byrådet efter rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marchers]] død i december 1962 og genvalgtes i 1966, da han blev udpeget som suppleant for rådmanden for magistratens 2. afdeling. I byrådsarbejdet viste Nilsson interesse for tekniske anliggender, for [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og for hospitalsvæsenet. Uden for byrådet har han bl.a. været medlem af bestyrelsen for Dansk Ligbrændingsforenings Aarhus-afdeling. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
Versionen fra 22. dec. 2018, 15:36
.jpg)
Disponent, senere prokurist, Leif Nilsson, medlem af Aarhus Byråd 26. december 1962 - 31. marts 1974 for Det Konservative Folkeparti.
Født 8. juni 1937 i Thorshavn, Færøerne. Forældre: disponent Frank Nilsson og hustru Gudrun Herskind. Gift 9. december 1961 i Aarhus med Kirsten Juncker Adamsen, født 8. juli 1937 i Aarhus, datter af forretningsfører Carl Adamsen og hustru Oda.
Karriere
Efter realeksamen fra Maribo Gymnasium i 1954 kom Nilsson i lære inden for jern-, stål-, rør- og sanitetsbranchen og afsluttede sin uddannelse med handelseksamen fra Nykøbing Falster Handelsskole 1957. Efter aftjent værnepligt blev han i 1959 ansat som ekspedient hos S.C. Sørensen A/S i Randers, og flyttede samme år som salgsassistent til S.C. Sørensen A/S i Aarhus, hvor han i 1960 blev forfremmet til disponent. I 1963 blev han ansat hos gas- og vandmester Svend Erik Laursen, først som disponent, og fra 1966 som prokurist.
Politik
Nilsson kom tidligt ind i det politiske ungdomsarbejde. Han blev formand for KU i Randers 1959, i Randers amt 1960 og i Aarhus 1961. Nilsson indtrådte i byrådet efter rådmand Aage Marchers død i december 1962 og genvalgtes i 1966, da han blev udpeget som suppleant for rådmanden for magistratens 2. afdeling. I byrådsarbejdet viste Nilsson interesse for tekniske anliggender, for de kommunale værker og for hospitalsvæsenet. Uden for byrådet har han bl.a. været medlem af bestyrelsen for Dansk Ligbrændingsforenings Aarhus-afdeling.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1962-1974
- Bestyrelsen for radiumstationen 1962-
- Bestyrelsen for Århus Ridehal 1962
- Tilsynsførende for Jydsk Væddeløbsbane 1962
- Slagtehusrådet 1962
- Bevillingsnævnet 1962-66
- Droscheudvalget 1962-66
- Børneværnsudvalget 1962-66
- Repræsentantskabet for Aarhus Renholdningsselskab 1962-66
- Ungdomsnævnet 1962-66
- Ungdomsskolenævnet 1962-66
- Århus amts skoleidræt 1962-66
- Udvalget for kommunale værker 1963-66
- Boliganvisningsudvalget 1963-
- Boligkommissionen 1966
- Teknisk udvalg 1966-1974
- Brandkommissionen 1966-
Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab 1966
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
