Lystrup

Forstad i Aarhus Kommune.

Historie

Lystrup, Elsted og Elev er i dag et sammenhængende bysamfund nord for Egådalen og området har været beboet siden oldtiden, hvilket blandt andet gravhøjen Blindemandshøj vidner om. Her opstod bondesamfund og i Middelalderen blev der bygget kirke i Elsted og i Elev. Tyngdepunktet fra Elsted til Lystrup skete, da man med anlæggelsen af jernbanen Aarhus-Ryomgaard-Grenå fik station i Lystrup, med åbning i 1877. Kroen blev bygget samtidig med stationen og omkring stationen opstod Bygaden med handel, håndværk og mejeri.

I 1950’erne påbegyndtes planer om en sammenbygning af Elsted og Lystrup. I dag hænger de to byer sammen.

Byen kaldtes tidligere Lyrstrup efter en lokal høvding, Lyr, der boede i området i 1200-tallet. Det fortælles, at han nægtede at gå over til kristendommen. Han ligger begravet i Lyrs Gravhøj, tæt op ad den moderne Lystrup Kirke (bygget 1989).

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Lystrup har i dag vokset sig så stor, at det er umuligt entydigt at bestemme byens beliggenhed. Store dele af byen ligger dog højt i terrænet med en vid udsigt over Aarhus Bugt.

Ved den gamle bydel, men i nogen grad puttet om bag bebyggelsen, ligger Sønderskov, der i dag kultiveres som park. I den gamle bydel findes der enkelte andre mindre bevoksninger, ligesom frugtplantagen ved Søndergård i nogen grad virker miljøfremmende. En del af de grønne områder er af betydning for miljøet. Det gælder især områderne ved den fredede Blindemandshøj, stiområdet ved Sønderskoven og det højtliggende område nord for Hovmarken. Enkelte andre af de grønne områder virker mere generende en fremmende for miljøet, det gælder især potentielle byggepladser. Generelt synes beplantningen hverken at dominere eller at mangle i helhedsbilledet.

Bygninger og Erhverv:

16 gårde, 975 beboelseshuse med udhuse, 65 bygninger anvendt som værksteder og 25 bygninger anvendt som etageboliger. Funktionelt set er Lystrup nogenlunde klart opdelt i industrikvarterer og i boligkvarterer. Disse funktioner præger i meget høj grad bybilledet, men derudover ligger der enkelte perifere gartnerier og enkelte centralt beliggende forretninger koncentreret omkring krydset Lystrupvej-Bygaden.

Vejnet:

Midt gennem byen går Aarhus-Grenå-banen. Der er ingen gennemgående veje i byen, men kun veje af betydning for trafikken til og fra Lystrup. To større lokalt gennemgående veje: Sønderskovvej og Lystrupvej, præger dog byens trafik i nogen grad. I øvrigt er vejnettet i de nye parcelhuskvarterer præget af blindgade-systemer. Så godt som hele vejnettet er asfalteret og kantet med fortove.

År	1974
Indbyggertal	2800
Antal bygninger	1167 bygninger fordelt på 1067 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	9
Særkende for landsbyen	Lystrup er i dag vokset så stor, at det kan være vanskeligt at finde frem til dens oprindelige kerne, stationsbyen Lystrup. Den findes dog, og er endnu nogenlunde let udskillelig med hensyn til bygningernes stilperiode, men ikke deres funktion. I de nye kvarterer er der en miljøfremmede adskillelse mellem beboelse og industri. Desuden er den nye bydel opdelt i en række ret adskilte kvarterer, således at den ikke virker kompakt.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2015/05/Lystrup-printvenlig.pdf