Aarhus Hovedbanegård

Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus

Banegården - en katalysator for Aarhus' udvikling

Den 3. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Ålborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.

Den første banegårdsbygning

Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet

Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende Viby Sogn. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M.P. Bruunsbro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874. Også Ryesgade opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner F. J. Christian Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i tre årskrigen 1848-1850. Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med Clemens Bro i 1884.

Den anden banegårdsbygning

Jernbanen var oprindeligt primært tiltænkt godstransport, men med rejsepasset ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten Th. Arboe. Den nye bygning, havde samme placering sted som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde.

Den tredje banegårdsbygning

Fil:1930 banegård.jpg

Den trejde og nuværende banegårdsbygning fotograferet omkring 1930, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet

Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at Park Alle blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil.

Litteratur og kilder

Den indre by, Århus, Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, 1984, Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring.

Århus, Byens historie, bind 2, 1720-1870, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl

Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl