Socialdemokratiet: Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 330: | Linje 330: | ||
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010 | * Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010 | ||
[[Kategori: Foreninger]] | |||
[[Kategori: Foreninger]] | |||
[[Kategori: Politik]] | [[Kategori: Politik]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | |||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||
Versionen fra 29. okt. 2018, 09:41
30. april 1883 kunne Socialdemokratiet i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.
Den Internationale Arbejderforening – Første internationale
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager C.C. Kruse som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.
Socialdemokratiet stiftes i Aarhus
I Aarhus blev diskussionsforeningen Demokratisk Samfund stiftet 2. oktober 1882 af Aarhus Amtstidende to typografer Emil Marott og Harald Jensen - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.
Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis Demokraten, som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet Socialdemokratisk Ugeblad. I 1887 blev den senere folketingspolitiker Peter Sabroe også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.
De første mærkesager
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.
Forbundsfælle med Venstre
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i Venstre. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og Scheel Thomsen som de første socialdemokrater blev valgt til byrådet. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.
Ildsjælenes parti
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester Jakob Jensen. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet Demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske Dagmar Wilhelmine Petersen.
Den socialdemokratiske skole
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.
Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.
Socialdemokratiet og kongehuset
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem J.J. Andersen i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet Marthin Pedersen, der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.
Socialdemokratiske borgmestre
- Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at borgmesteren indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad E. Drechsel tungt på borgmesterposten. Jakob Jensen var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
- I 1933 blev Jakob Jensen afløst af H.P. Christensen, også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet Badeanstalten Spanien og Det nye Rådhus.
- H.P. Christensens efterfølger var Einar Stecher Christensen, der sad på borgmesterposten under Den tyske besættelse. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
- Borgmesterposten tilfaldt nu Svend Unmack Larsen, der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på Fattiggården, som søn af inspektøren. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at magistratstyret i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
- I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist Bernhardt Jensen, der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af Nørreport og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved Immervad. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
- Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til Orla Hyllested. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”
- Thorkild Simonsen blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
- Det blev Flemming Knudsen, som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde Louise Gade.
- Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske Nicolai Wammen sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som Aarhus Ø. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering.
- Jacob Bundsgaard Johansen blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.
Socialdemokrater i byrådet
Se også
Kilder
- Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
- Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
- Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010
