5.862
redigeringer
Aarhus og militæret: Forskelle mellem versioner
→Nyt infanteri til byen
No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Det var dog stadigt ikke militærets, men byens opgave at indkvartere de mange ekstra soldater. De interimistiske ”kaserner” rundt om i byen var i forvejen fyldte og mangelfulde, så for at komme indkvarteringsproblemerne til livs, blev blandt andet [[M.P. Bruun]]s [[Sukkerhuset|”Sukkerhus”]] i [[Brammersgade]] lejet og indrettet til midlertidig kaserne til fodfolket. | Det var dog stadigt ikke militærets, men byens opgave at indkvartere de mange ekstra soldater. De interimistiske ”kaserner” rundt om i byen var i forvejen fyldte og mangelfulde, så for at komme indkvarteringsproblemerne til livs, blev blandt andet [[M.P. Bruun]]s [[Sukkerhuset|”Sukkerhus”]] i [[Brammersgade]] lejet og indrettet til midlertidig kaserne til fodfolket. | ||
I 1870 var omkring 1000 af byens ca. 15.000 indbyggere militærfolk. Krigsministeriet var begyndt at se skævt til indkvarteringsforholdende i Aarhus, og forbedringer var nødvendige, hvis byen ønskede at bevare sin status som provinsens største garnisonsby. Samtidigt rygtedes det at krigsministeriet fremover ville koncentrere forsvaret af Danmark til Sjælland og trække de fleste tropper ud af Jylland. Dette fik [[Aarhus Handelsforening]] til i starten af 1873 at opfordre byrådet til tage affære. Handelstanden frygtede, at byen helt ville miste sin garnison, og ønskede derfor, at byrådet snarest skulle rette henvendelse til krigsministeriet for at få vished om sagen, og gøre hvad der stod i byrådets magt for at formilde ministeriet. Anmodningen til byrådet var underskrevet af Handelsforeningens bestyrelsesmedlemmer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Carl Andreas Schjødt]], [[J. Jørgensen]], [[A. Kaas]] og [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. | I 1870 var omkring 1000 af byens ca. 15.000 indbyggere militærfolk. Krigsministeriet var begyndt at se skævt til indkvarteringsforholdende i Aarhus, og forbedringer var nødvendige, hvis byen ønskede at bevare sin status som provinsens største garnisonsby. Samtidigt rygtedes det at krigsministeriet fremover ville koncentrere forsvaret af Danmark til Sjælland og trække de fleste tropper ud af Jylland. Dette fik [[Aarhus Handelsforening]] til i starten af 1873 at opfordre byrådet til tage affære. Handelstanden frygtede, at byen helt ville miste sin garnison, og ønskede derfor, at byrådet snarest skulle rette henvendelse til krigsministeriet for at få vished om sagen, og gøre hvad der stod i byrådets magt for at formilde ministeriet. Anmodningen til byrådet var underskrevet af Handelsforeningens bestyrelsesmedlemmer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Carl Andreas Schjødt (1829-1899)|Carl Andreas Schjødt]], [[J. Jørgensen]], [[A. Kaas]] og [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. | ||
===Forhandlinger med krigsministeriet=== | ===Forhandlinger med krigsministeriet=== | ||