Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)

Rasmus Otto Mønsted

Købmand, industridrivende Rasmus Otto Mønsted Medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1885 - 31. december 1890.

Født 23. november 1838 på Lyngsbækgård, Dråby sogn, Randers amt, død 4. september 1916 i København. Forældre: proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller. Gift 7. maj 1870 i Århus med Anne Sophie Broge, født 5. juli 1850 i Århus, død 4. december 1933 i København, datter af købmand Hans Broge og hustru Inger Kirstine Brock.

 

Efter at have fået sine første erfaringer inden for handelen i Grenå, Roskilde og København kom Otto Mønsted i 1865 til Århus, hvor han startede en forretning i smør, korn og foderstoffer. Her lykkedes det ham hurtigt at skabe sig et navn som en af de købmænd, der sammen med svigerfaderen Hans Broge var medvirkende til at føre Århus ind i en vækstperiode. Hans arbejde for en udvikling af det danske smørs kvalitet gav gode resultater, og hans eksport heraf fik snart et betydeligt omfang, ikke mindst gennem det gode omdømme, som en sølvmedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878 gav. I 1883 lagde han grunden til den danske margarinefabrikation, idet han begyndte produktionen af »kunstsmør«. Da lovgivningen herhjemme imidlertid lagde ham hindringer i vejen, startede han i 1888 en fabrikation i England. Denne udviklede sig hurtigt til et foretagende af stor målestok, og herigennem skabte Mønsted sig en betydelig formue. Viljestyrke og sejudholdenhed gav også resultat herhjemme. Takket være hans fremragende salgsorganisatoriske evner og hans dengang uforholdsmæssige brug af reklame, lykkedes det ham efter nogen tid at føre fabrikken i Århus frem til en storvirksomhed. Mønsteds fremsyn viste sig, da han gik over fra brugen af animalske til vegetabilske råstoffer. I 1892 fik han Århus Oliefabrik til at optage udvinding af vegetabilske olier, og et nyt stort Århus-foretagende så hermed dagens lys. I 1896 gik Mønsteds korn- og foderstofforretning op i Korn- og Foderstof-Kompagniet, og efter at han i 1899 var flyttet til København, omdannedes hans margarinefabrik til et aktieselskab. I begge virksomheders bestyrelse sad han som formand til sin død. Det var alene ved sine egne af klarsyn og initiativ prægede dispositioner, at Mønsted kom til at virke i Århus bys tjeneste. Han skyede al foreningsarbejde og offentlig fremtræden, og han afviklede da også de tillidshverv, som han havde ladet sig nøde til at tage imod, efterhånden som hans forretning krævede mere og mere af hans arbejdskraft. Han betragtedes ikke som nogen stor taler, og han lod helst andre tage ordet. I byrådet sad han 1885-90, men hans virke her efterlod sig kun få spor. Ligeledes var han en kort årrække formand for Århus Handelsforening og 1879-98 i tilsynsrådet for Spare- og Lånekassen i Århus. I en del projekter, der udsprang af privat initiativ, ydede Mønsted en prisværdig indsats; således gik han i spidsen ved oprettelsen af Århus Telefonselskab, hvis første formand han blev, og da man i slutningen af 90'erne begyndte aktietegningen til opførelse af Århus Teater, lod han sig tegne for en stor post, som han senere skænkede til teatret. Endvidere bekostede han den kunstneriske udsmykning af dets indre. Ved Mønsteds død overgik hovedparten af hans formue til et fond, der skulle bidrage til udvikling af Danmarks handel og industri. Denne sidste disposition lå på linie med hans hele virke. Det var på landsplan, og først i anden række på det lokale område, at man nød godt af hans initiativ. Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

• Havneudvalget 1885-90
• Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1885-90

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
• Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale