3.648
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) (links) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]] | [[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]] | ||
Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på Store Torv. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en bygning på ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen. | Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en bygning på ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen. | ||
Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med domkirkens vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter. | Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter. | ||
Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv. | Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv. |
redigeringer