Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Eva Tjuba Hemmer Hansen''' (1913-1983) Forfatter, journalist, senere lektor. - Født 2. jan. 1913 i Ålborg. - Forældre: redaktør Jacob Peter Hemmer Hansen og hustru E...")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983).jpg|thumbnail|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
'''Eva Tjuba Hemmer Hansen''' (1913-1983)
'''Eva Tjuba Hemmer Hansen''' (1913-1983)



Versionen fra 23. feb. 2018, 13:49

Eva Tjuba Hemmer Hansen

Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983)

Forfatter, journalist, senere lektor. - Født 2. jan. 1913 i Ålborg. - Forældre: redaktør Jacob Peter Hemmer Hansen og hustru Elna Høybye Nielsen. - Gift 15. maj 1965 i Århus med forfatteren Alf Grostøl, født 6. juli 1912 i Østre Vatne, Lista præstegæld, Vest-Agder fylke, Norge, søn af gårdbruger Andreas Theodor Grostøl og hustru Augusta Kristine Marie Lauridsen.

Medlem af byrådet 1. april 1958-1966 og genvalgt 1. april 1966-31. marts 1970. Socialdemokratiet.

Eva Hemmer Hansen tilbragte det meste af sin barndom i Åbyhøj, hvor faderen var redaktør af Dansk Handelsblad. Hun blev student fra Marselisborg 1931 og cand.mag. i dansk og engelsk fra Universitetet 1937. Forinden havde hun 1936 haft et ophold på Askov Højskole. 1938 studerede hun ved Ruskin College i Oxford, og 1942 tog hun translatøreksamen i engelsk. 1944-58 var hun journalist ved Demokraten og derefter freelancejournalist med tilknytning til bl.a. Aktuelt og B.T. 1964 ansattes hun som lektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Samtidig har hun taget del i oplysningsarbejdet som lærer og studiekredsleder i AOF og virket som foredragsholder og radiocauseur.  

Hun debuterede 1939 med den litteraturhistoriske studie Digter og samfund. Siden har hun udsendt følgende romaner: Helene (1944), Jens Olsen (1948), En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956), Grevinden fra Borgergade (1957), Salomons dom (1960), Shirleys eventyr (1962), Camelot (1966); novellesamlingerne Efter Trojas fald (1957), Heltindehistorier(1963), Han og hun (1966, sammen med Alf Grostøl); børnebøgerne Bodil i Amerika (1959), Nellie i Danmark (1961), Den forkerte prinsesse (1962); endvidere Håndbog i kvindeudvalgsarbejde (1959) og Piger, damer og quinder (1967). Sammen med Alf Grostøl startede hun 1966 Grevas Forlag.  

I sin studietid var H.H. sekretær for Studenterrådet og 1938-39 ledende senior for Studenterforeningen i Århus. 1952-54 var hun medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Århus nordre kreds, og 1958-62 formand for de socialdemokratiske kvindeudvalg i Århus amt. Hun var folketingskandidat i Odderkredsen 1945 og 1. suppleant til landstinget 1951 og 1953. 1957-60 og 1964 var hun rådgiver for den danske regeringsdelegation ved ILO. Endelig valgtes hun 1968 til landsformand for Dansk Kvindesamfund. H.H. har som journalist og forfatter taget levende del i debatten om aktuelle samfundsspørgsmål. I tilfælde, hvor det politiske og det kvindesaglige kolliderede, har hun lagt hovedvægt på det sidste. I byrådet har hun ofte taget ordet og herunder markeret selvstændig stillingtagen til problemerne. I særlig grad har hun dyrket de kulturelle anliggender. - Thit-Jensen-prisen 1960; Ingrid Jespersens legat 1962.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Skolekommissionen 1957-59.
  • Skolenævnene for Nørrebrogades Skole,
  • Skovvangsskolen og Møllevangsskolen 1957-59.
  • Udvalget for kulturelle anliggender 1958-62 og 1966-1970.
  • Mælkeudvalget for Stor-Århus 1959-.
  • Bibliotekssbestyrelsen 1958-62.
  • Repræsentantskabet for Mindeparken 1959-.
  • Århus amts skoleråd 1959-.
  • Bestyrelsen for Naturhistorisk Museum 1959-62.
  • Repræsentantskabet for Århus Teater 1962-
  • Bestyrelsen for Det jydske Musikkonservatorium 1962-.
  • Repræsentantskabet for Århus Byorkester 1962-.
  • Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1962-.
  • Overformynderiets lånebestyrelse 1962-.
  • Egnsplanskommissionen 1962-.
  • Dispositionsplanskommissionen 1962-.
  • Byplanudvalget 1962-65.
  • Økonomiudvalget 1962-65 og 1966-1970. 
  • Sundhedskommissionen 1966-.
  • Universitetsbestyrelsen 1966-.  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale