273
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 2: | Linje 2: | ||
=== Aarhus første politi === | === Aarhus første politi === | ||
Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte | Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København. Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene. I Aarhus klagede byfogden i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte en forordning imod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 havde to bytjenere til opgave at assistere byfogden som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med. | ||
I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra Studsgades port til Møllestien, men det gik i et adstadigt tempo og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig. | I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra Studsgades port til Møllestien, men det gik i et adstadigt tempo og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig. | ||
I perioden 1815-1853 tjente Jørgen Nielsen som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i Guldsmedegade, hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848. | I perioden 1815-1853 tjente Jørgen Nielsen som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i Guldsmedegade, hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848. | ||
Linje 36: | Linje 36: | ||
=== Tekniske forbedringer === | === Tekniske forbedringer === | ||
I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. I 1904 lagde politiassistent | I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. I 1904 lagde politiassistent Haurbach grunden til en teknisk afdeling, da han begyndte at tage fingeraftryk og indrettede et fotoatelier ovenpå detentionen, som i 1906 flyttedes til det nye ting- og arresthus i Vester Allé 7. Fra 1922 begyndte man at regulere færdslen i tre gadekryds, i 1930 kom det første lyskryds og i 1936 fik politiet en færdselsafdeling. I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og det nye ting- og arresthus. Navnet hentydede til, at vognen var grøn. Først i 1922 fik politiet et motordrevet udrykningsvogn, et såkaldt "ambulancemobil". I 1909 anskaffede man de første politihunde og der blev indrettet hundegård i den lukkede gård ud for detentionen. Fra 1897-1949 havde man også ridende politi i Aarhus. | ||
=== Politivagter === | === Politivagter === | ||
Linje 58: | Linje 58: | ||
=== Politihistorisk samling === | === Politihistorisk samling === | ||
I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig Einar Hoeck etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politisassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig på Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale. | |||
=== Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | === Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | ||
Linje 99: | Linje 99: | ||
* Aarhus gennem Tiderne, 1939-40, bd. 1, s. 427, bd. 2, s. 31, 339-340, bd. 4, s. 18-19, 143. | * Aarhus gennem Tiderne, 1939-40, bd. 1, s. 427, bd. 2, s. 31, 339-340, bd. 4, s. 18-19, 143. | ||
* Einar Hoeck: "Fra hovedstad til hovedland. Af en politimands erindringer, Aarhus Stifts Årbøger 1965, s. 74-111, 1965, s. 7-42. | * Einar Hoeck: "Fra hovedstad til hovedland. Af en politimands erindringer, Aarhus Stifts Årbøger 1965, s. 74-111, 1965, s. 7-42. | ||
* Om Århus Politihistoriske Samling, se [https://www.politi.dk/Oestjylland/da/omos/om_politikredsen/historie/] | |||
* Sejrs Sedler om politi [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=Politi] | * Sejrs Sedler om politi [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=Politi] | ||
* J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 1846, bd. 3, s. 32-33 (1706), 38-39 (1709), 162 (10.10.1730), 179-181 (15.10.1732), 276-277 (ekstrakt af Aarhus bys politiprotokol 13.10.1739), s. 278-279 (03.07.1739) [https://archive.org/details/aktstykkervedko00hbgoog] | * J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 1846, bd. 3, s. 32-33 (1706), 38-39 (1709), 162 (10.10.1730), 179-181 (15.10.1732), 276-277 (ekstrakt af Aarhus bys politiprotokol 13.10.1739), s. 278-279 (03.07.1739) [https://archive.org/details/aktstykkervedko00hbgoog] | ||
* Aarhus Byråds Forhandlinger - 23.05.1867, 21.11.1867, 20.12.1867, 08.10.1868, 03.12.1868, 15.04.1869, 04.11.1869, 24.03.1870, 31.04.1870, 28.04.1870, 16.06.1870, 04.08.1870, 16.02.1871, 04.05.1871, 15.06.1871, 16.05.1871, 30.10.1873, 17.05.1877, 27.03.1879, 12.06.1879, 22.04.1880, 22.02.1900, 28.02.1901, 16.01.1902, 19.09.1906, 15.11.1906, 31.01.1907, 18.07.1907, 19.09.1907, 24.02.1910, 29.01.1913, 06.03.1913, 08.05.1913, 03.07.1913, 02.05.1918, 17.10.1918, 22.09.1927, 02.04.1929, 01.10.1931, 17.03.1936, 28.03.1941, 18.03.1948, 23.09.1948, 04.03.1959, 09.01.1964, 18.03.1971, 27.05.1971, 15.02.1973, 19.03.1971. | * Aarhus Byråds Forhandlinger - 23.05.1867, 21.11.1867, 20.12.1867, 08.10.1868, 03.12.1868, 15.04.1869, 04.11.1869, 24.03.1870, 31.04.1870, 28.04.1870, 16.06.1870, 04.08.1870, 16.02.1871, 04.05.1871, 15.06.1871, 16.05.1871, 30.10.1873, 17.05.1877, 27.03.1879, 12.06.1879, 22.04.1880, 22.02.1900, 28.02.1901, 16.01.1902, 19.09.1906, 15.11.1906, 31.01.1907, 18.07.1907, 19.09.1907, 24.02.1910, 29.01.1913, 06.03.1913, 08.05.1913, 03.07.1913, 02.05.1918, 17.10.1918, 22.09.1927, 02.04.1929, 01.10.1931, 17.03.1936, 28.03.1941, 18.03.1948, 23.09.1948, 04.03.1959, 09.01.1964, 18.03.1971, 27.05.1971, 15.02.1973, 19.03.1971. | ||
* Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983. | * Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004. | ||
* Demokraten - 29.09.1929 | * Demokraten - 29.09.1929 | ||
redigeringer