Max Jørgen Brammer (1874-1966): Forskelle mellem versioner
(→Kilder) |
m (Claire W Jensen flyttede siden Max Jørgen Brammer til Max Jørgen Brammer (1874-1966) uden at efterlade en omdirigering) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 9. maj 2017, 09:03
Max Jørgen Brammer, overlæge og medlem af Aarhus Byråd for Det Radikale Venstre.
Født 24. november 1874 – død 15. januar 1966
Max Brammer voksede op i Hømlund ved Ribe. Han tog medicinsk eksamen i 1901 og efter at have arbejdet et par år i København kom han til Aarhus i 1903, hvor han arbejdede som reservelæge på Aarhus Amtssygehus.
I 1904 blev han praktiserende læge og var kendt for at have en god menneskelig forståelse. Max Jørgen Brammer havde speciale i kirurgiske kvindesygdomme. Han arbejde fra 1907 som 2. kirurg ved Skt. Josephs Hospital og blev senere overlæge der.
Fra 1936-1950 var Brammer også jernbanelæge. På samme tid med sit virke som læge sad Max Jørgen Brammer i en del forskellige faglige organisationer, så som: Formand for Jydsk-fynsk Jernbanelæge forening fra 1936-1950 og formand for Guldbryllupsasylet fra 1921-1946.
Max Jørgen Brammer interesserede sig i kunst og arbejde derfor på at fremme kunstlivet i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Aarhus Kunstforening af 1847 fra 1913, hvor han var med til at introducere Grønningens malere, som vakte stor diskussion i samtiden. Max Jørgen Brammer var formand for Aarhus Kunstbygning A/S og var med til at få bygget en kunstudstillingsbygning på Bispetoften.
Politisk repræsenterede Max Jørgen Brammer Det Radikale Venstre og sad i byrådet for dem fra 1917-1928. Han arbejde specielt indenfor kulturelle og sundhedsmæssige spørgsmål. Da han blev 60 år, udtalte han i forbindelse med et interview ”Jeg har i min byrådsperiode kun arbejdet for Århus by, ikke for partiet.”
Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus