Louis Freiderich Heinrich Greffel (1856-1935): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
(→Kilder) |
||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
[[Kategori: Militærfolk]] | [[Kategori: Militærfolk]] | ||
[[Kategori: Kulturpersoner]] | [[Kategori: Kulturpersoner]] | ||
{{#coordinates:primary|56.161000|10.207362}} | |||
Versionen fra 18. apr. 2016, 07:56
Oversergent, danselærer, gymnastiklærer og regissør Louis Freiderich Heinrich Greffel
Født 16. oktober 1856 i Altona, Tyskland - død 15. december 1935 i Aarhus.
Søn af overtrompeter Friederich Bernhard Greffel og Emilie Magdalene Greffel - født Eickenhoff.
Preussisk indvandrer
Folketællinger fortæller, at Louis Greffel var tysker – eller preusser for at være helt nøjagtig. Faderen Friederich Bernhard Greffel var trompetist. På trods af sit tyske ophav havde Herr Greffel deltaget i 1864-krigen på dansk side, da familien var emigreret til Danmark allerede før krigens udbrud. Mens krigen rasede, befandt Louis sig i København sammen med moderen Emilie Magdalene. Tiden i København har nok ikke været let for den tyske Emilie Magdalene – højgravid og alene med tre småbørn.
Til Aarhus som overhornist
Endvidere kan man gennem kirkebøger se, at den nu 10-årige Louis’ lillesøster kommer til verden i Aarhus i 1866. Faderen var blevet tilknyttet 3. dragonregiment, der havde base i Aarhus. Ved ankomsten til Aarhus mødte parret mange tyske fæller – faktisk siges det, at der ved 3. dragonregiments musikkorps i Greffels tid kun var én dansker tilknyttet. Greffel steg hurtigt i graderne og blev forfremmet til overhornist. Samtidigt underholdt han aften efter aften på byens forlystelsessteder, og snart kunne Herr Greffel også føje musikdirektør til CV’et. Alt dette kan læses gennem notitser i Aarhuus Stiftstidende. Hvis man er interesseret i sådanne undersøgelser, behøver man ikke bladre flere 100 års udgaver af Stiftstidende i gennem. Det har statsbibliotekar Emanuel Sejr allerede gjort for os, og notitserne findes i digitaliseret form på SejrsSedler.dk.
I 1869 optrådte Herr Greffels med sine egne kompositioner ”Feodorowna-Polka” og ”Ouverture i d.dur” på pavillonen i Riis Skov, og i 1873 kunne Greffel-familien læse Aarhuus Stiftstidendes lovprisende ord: ”I den nye Pavillon i "Vennelyst" Concert til Benefice for den dygtige Orchesterdirigent Hr. Greffel, under hvis fleraarige Ledelse det her musicerende Orchester virkelig har naaet et særdeles respectabelt Standpunkt, som paaskjønnelse saavel heraf som af Hr. Greffel's Fortjeneste af Musikken her i Byen i Alm. anbefale vi et talrigt Besøg”. De to ældste døtre, Dorette og Mena, prøvede selv scenelivet som skuespillerinder, den ene endda med faderen på scenen.
Vaskede for dragonerne
Faderens musikalske succes i Aarhus blev dog kortvarig. I 1876, blot 50 år gammel, faldt Herr Greffel om med et slagtilfælde. Atter var Emilie Magdalene alene – denne gang med seks børn at forsørge. For at hjælpe familien lidt på vej blev der i håndværkerforeningens festsal afholdt koncert og forestilling, hvor indtægterne gik til enkefru Greffel. 622 kr. blev det til i alt – en ikke ubetydelig sum i 1876.
Gennem 3. Dragonregiment fik Emilie Magdalene en fast indtægt som bestyrer af regimentets vask. Louis var blevet 20 år gammel og flyttet hjemmefra, men de to ældste søstre hjalp til i vaskeriet. Efterhånden som alderdommen satte ind, blev det dog sværere for Emilie Magdalene at forsørge sig selv. I Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, som i dag ligger online på byraadet.aarhusarkivet.dk, fremgår det, at byrådet i 1911 behandlede en ansøgning fra enkefruen om alderdomsunderstøttelse. Ansøgningen blev afvist, da Emilie Magdalene ikke havde dansk indfødselsret – noget som hun havde søgt byrådet om indstilling til i 1907.
Bondefangerorkestrets dirigent
I 1870'erne var Louis Greffel blevet tilknyttet 8. regiment – 20. bataljon – og her blev han i 32 år. I 1880’erne ernærede Louis Greffel sig desuden med at drive danseskole, som han reklamerede for i byens avis: ”Mit sædvanlige Kursus for Voxne begynder Onsdagen Kl. 8 om Aften i Kystpavillonen. Indmeldelse i mit Hjem, Norsgade 15”.
Ligesom sin fader var det dog mest sin musikalske karriere, Louis Greffel blev kendt for i Aarhus. Greffel var blandt andet dirigent for det berømte Bondefangerorkester, der for eksempel spillede til Børnehjælpsdagene. Derudover arbejdede Louis gennem flere år som gymnastiklærer. I 1904 blev han ansat som maskinmand og regissør på Kasino-Teatret i Rosenkrantzsgade, mens han i 1911 kortvarigt arbejdede som musiker på Amerikadamperen Hellig Olav.
”Død, 79 Aar. Var i sin Underofficerstid en dygtig Gymnastiklærer, vellidt overalt - gik i Brechen for privat Velgørenhed, navnlig naar det drejede sig om Børnene, saaledes ihærdig Medhjælper ved Børnehjælpsdagene og andre Lejligheder... I mere end 15 Aar efter at han var traadt tilbage fra Hæren ansat paa Kasino-Teatret som Maskinmand og Ressigør. Her gjorde han sig særligt afholdt og ved hans 75 Aars Fødselsdag fejredes han ved en natlig Fest paa Scenen”, skrev Stiften i Louis Greffels nekrolog i 16. december 1935.
