Torkild Christian Dahl (1807-1872): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
(→Kilder) |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori: Embedsmænd]] | ||
[[Kategori: Adel & godsejere]] | [[Kategori: Adel & godsejere]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
Versionen fra 12. apr. 2016, 11:23
Stiftamtmand, godsejer Torkild Christian Dahl
Født 11.09.1807 i Aarhus - død 04.04.1872 på Moesgård.
Søn af kaptajn og senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af Aarhus Mølle, Johannes Dahl og hustru Kjerstine Fogh. Forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann , der døde som 29-årig. Gift 28. maj 1852 i Aarhus med Eleonore Emilie Andersen
Dahl blev student fra Aarhus Katedralskole i 1827 blev og i 1834 blev han juridisk kandidat. Seks år senere udnævntes han til overretsprokurator i Aarhus.
Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 40'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.
Under den preussiske okkupation i 1848 overlod Orla Lehmann Dahl administrationen af Skanderborg amt, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
I 1838 købte han halvparten af Moesgård, og fra 1844 sad han som eneejer her.
Dahl fik stor betydning for Aarhus, og han fik opført et nyt kvarter omkring Fredensgade. Han var også med til at stifte Jysk Selskab for Historie og Topografi og Selskabet for den historisk-antikvariske Samling i Aarhus.
I forbindelse med besættelsen af Aarhus i 1864 blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.
Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl et fond for daglejerne på Moesgård.
I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror Carl Dahl i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. Familiegravstedet findes stadigt i Moesgård park.
