Aarhus Forbrændingsanstalt: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Belysningsudvalget fik endvidere bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter. | Belysningsudvalget fik endvidere bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter. | ||
På mødet berettede [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og der var bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus. | På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og der var bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus. | ||
===Kilder=== | ===Kilder=== | ||
Versionen fra 9. mar. 2016, 13:18
Aarhus Forbrændingsanstalt
Opført i 1933 og del af Aarhus Belysningsvæsen
Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i Aarhus Kommune indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).
Behovet for en ny forbrændingsanstalt skal bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i Mølleengen fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning at Hammelbanen ville nedsætte prisen for transport, så at affald fremadrettet kunne borttransporteres.
Belysningsudvalget fik endvidere bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter. På mødet berettede borgmester H.P. Christensen om rejsen og systemerne, og der var bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.
Kilder
Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B
