Dansk Kvindesamfunds Hus: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernet beskyttelse af Dansk Kvindesamfunds Hus) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 4. jun. 2012, 12:30
- Vestergade 24 -
De første planer om et Kvindernes hus i Århus stammer fra en tid med stor bolignød, hvor der for enlige kvinder stort set ikke var andre muligheder end lejede værelser. I 1917 tog Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen initiativ til et projekt om et Kvindernes Hus, et hus hvor enlige selverhvervende kvinder kunne få bopæl og med lokaler til Dansk Kvindesamfunds mange aktiviteter.
I 1927 var det økonomiske grundlag til stede for at realisere planerne. Grunden på Frue Kirkeplads samt en ejendom i Vestergade nr. 24 blev købt, grundstenen lagt, og i marts 1930 blev huset indviet, og de første beboere flyttede ind. I alt rummede huset 46 lejligheder, alle med et lille køkken. Der var ikke økonomi til, at lejlighederne fik eget badeværelse, istedet blev fælles bade- og toiletrum oprettet på hver etage. I stueetagen blev der indrettet restaurant samt mødelokaler.
For Dansk Kvindesamfund blev huset i en lang årrække det sted, hvor man mødtes til stormfulde diskussioner om tidens aktuelle emner. Også deres ungdomsarbejde, såvel Aftenhjemmet som Ungdomsklubben, holdt deres arrangementer i huset. I 1958 indgik Dansk Kvindesamfund og Aarhus Universitet en overenskomst, hvorefter de i fællesskab ejede huset, men det oprindelige formål: på rimelige vilkår at skaffe boliger til enlige selverhvervende kvinder blev opretholdt. I 1991 blev huset imidlertid solgt til en privatmand, og den 61-årige epoke som Kvindernes Hus i Århus var slut.
Forfatter og ophav: Bodil Olesen, Kvindemuseet i Danmark 1999
Litteratur og kilder
- Kvinder undervejs. Dansk Kvindesamfund i Århus 1886-1986. Red.: Hanne Rimmen Nielsen og Eva Lous. Århus Universitetsforlag 1986. Bestil materiale