123
redigeringer
Banegårdspladsen: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Plan for Banegårdspladsen . set mod park alle, 1922, ukendt fotograf, plan af A. Høeg-Hansen.jpg|300px|thumb|right|Høeg-Hansens plan for Banegårdspladsen. Set mod Park Alle. 1922]] | [[Fil:Plan for Banegårdspladsen . set mod park alle, 1922, ukendt fotograf, plan af A. Høeg-Hansen.jpg|300px|thumb|right|Høeg-Hansens plan for Banegårdspladsen. Set mod Park Alle. 1922]] | ||
Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]]. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne. | Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]]. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne. | ||
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. [[Fil:Banegården ved indvielsen i 1929, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Indvielsen af Hovedbanegården i 1929]]Hovedbanegården stod færdig i 1929 og | I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. [[Fil:Banegården ved indvielsen i 1929, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Indvielsen af Hovedbanegården i 1929]]Hovedbanegården stod færdig i 1929 og da var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården. | ||
Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger. | Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger. | ||