Skt. Clemens Bro: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]

Siden 1884 har '''Skt. Clemens Bro''' fungeret som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]]. Skt. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]].  

=== En højbro på tegnebrættet ===

Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var dermed stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt.  

En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.   

Projektets vinder blev premierløjtnant [[A.F.C. Andersen]], som blev præmieret med 1500 kr.  

Heller ikke dette projekt blev realiseret, og i perioden 1878 til 1881 fremlagde byrådsmedlem og tømrermester [[Jørgen Jensen-Vroue|Jensen-Vroue]] flere udkast til broprojekter. Byens økonomi var ikke til store byggeprojekter, og det hjalp ikke på situationen, at [[Hans Broge]] i 1879 på byens vegne købte et gasværk til 350.000 kr.  

=== Hans Broges Bro ===

=== Projektet realiseres ===

Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.

Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.  

=== Udskiftning og renovering ===

Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende træbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.

*N.J. Isrealsen, Skt. Clemens Bro, Århus-årbog 1982, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1982

*''Århus - Dengang og nu'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971