11.873
redigeringer
Vester Allé Kaserne: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Vester Alle Kaserne, 1899.jpg|thumb|400px|Vester Allé Kasernes hovedbygning [[Officersbygningen]] set fra [[Christiansgade]] i 1899.]] | |||
'''Vester Allé Kaserne''' er en nu nedlagt kaserne, som lå på området mellem [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Kasernen blev opført i perioden 1875-1878 og blev lukket i 1969. | '''Vester Allé Kaserne''' er en nu nedlagt kaserne, som lå på området mellem [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Kasernen blev opført i perioden 1875-1878 og blev lukket i 1969. | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
===Rytterikasernen opføres=== | ===Rytterikasernen opføres=== | ||
[[Fil:Plan over rytterikasernen.jpg|thumb|left|300px|Plan over den nyopførte Rytterikaserne i 1878.]] | |||
Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen. | Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen. | ||
| Linje 19: | Linje 23: | ||
===Fra dragoner til cyklist-eskadroner=== | ===Fra dragoner til cyklist-eskadroner=== | ||
I 1932 blev 3. og 5. dragonregiment lagt sammen og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro. | I 1932 blev 3. og 5. dragonregiment lagt sammen og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro. | ||
[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg|300px|thumb|right|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]] | |||
Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. Selvom kanonerne var hestetrukne var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé. | Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. Selvom kanonerne var hestetrukne var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé. | ||
| Linje 24: | Linje 30: | ||
Under 2. verdenskrig blev Vester Allé Kaserne – sammen med byens andre kaserne - overtaget af tyskerne – som opførte flere træbarakker på området. Allerede før krigen havde byens kaserner lidt under pladsmangel, og en bombning af kasernen i Langelandsgade i 1944 gjorde kun problemer værre. Derfor fik træbarakkerne lov til at stå da de danske soldater i juni 1945 endnu engang kunne rykke ind på Vester Allé Kaserne. På trods af gentagende klager over soldaternes leveforhold, stod træbarakkerne indtil kasernen lukkede i 1969. | Under 2. verdenskrig blev Vester Allé Kaserne – sammen med byens andre kaserne - overtaget af tyskerne – som opførte flere træbarakker på området. Allerede før krigen havde byens kaserner lidt under pladsmangel, og en bombning af kasernen i Langelandsgade i 1944 gjorde kun problemer værre. Derfor fik træbarakkerne lov til at stå da de danske soldater i juni 1945 endnu engang kunne rykke ind på Vester Allé Kaserne. På trods af gentagende klager over soldaternes leveforhold, stod træbarakkerne indtil kasernen lukkede i 1969. | ||
Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og | Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne – en æra var slut. | ||
===Lukning - hvad så?=== | ===Lukning - hvad så?=== | ||
Da kasernen blev endelig lukket, medførte det en længere debat om kasernens videre skæbne. | Da kasernen blev endelig lukket, medførte det en længere debat om kasernens videre skæbne. | ||
Træbarakkerne og diverse sidebygninger skulle rives ned – her i blandt [[Prins Ferdinands Ridehus]] fra 1819. Hvad der skulle ske med den store officersbygning og Ridehuset på hjørnet Vester Allé og Frederiks Allé, var der dog stor uenighed om. Flere mente, at de store gamle skrumler skulle rives ned, så noget nyt og mere tidssvarende kunne blive opført. Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitekstens Kontor|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter. | Træbarakkerne og diverse sidebygninger skulle rives ned – her i blandt [[Prins Ferdinands Ridehus]] fra 1819. Hvad der skulle ske med den store officersbygning og Ridehuset på hjørnet Vester Allé og Frederiks Allé, var der dog stor uenighed om. [[Fil:Afmarch fra Vester Allé Kaserne, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|De sidste soldater forlader Vester Allé Kaserne 24. september 1969.]] | ||
Flere mente, at de store gamle skrumler skulle rives ned, så noget nyt og mere tidssvarende kunne blive opført. Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitekstens Kontor|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter. | |||
Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti|konservative]] rådmand [[Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. | Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti|konservative]] rådmand [[Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. | ||
