Paradisgades Skole

Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.

I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalings berettigede borgerskoler, til den gratis friskole. Sammen med den nye lov á 1856 betød dette, at den daværende skole i Grønnegade snart blev for lille.

Århus Kommune købte i 1859 ejendommen Gamle Paradis i Studsgade 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne;, der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.

Fra Tværgade til Paradis

En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente at den nye gade mellem Studsgade og Nørregade henover den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne, var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid skolen nærmest, sammen med skolen i Valdemarsgade, blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.

Paradisets nedgang

Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; en for drenge og en for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en skoler der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.

Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1922.jpg

Paradisgades Skole 1922. Lærerne Nicoline Christensen og H. C. Larsen med en af skolens Pigeklasser.

Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.

Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole havde fra 1872 og indtil flytningen til Christiansgades Skole i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske J.J. Olsen -identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole- opgav på grund af dunsterne fra Borrebækken efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet, som en af de første, at bygge villa på Munkebakken hvor Olsensvej først blev til Thunøgade i 1889. Med en ny overlærer kom der i 1905, da skolens hovedfløj blev forlænget mod nord, også en ny overlærerbolig.

I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
• Paradisgades Skole 1862-1987. 1987. Bestil materiale
• Pigernes Skole. Red.: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. 1989. Bestil materiale