Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

Aarhus Lufthavn (vis kildekode)

Versionen fra 6. feb. 2014, 20:56

76 bytes tilføjet , 6. februar 2014

→‎Midlertidige Tirstrup

TNK

Administratorer

812

redigeringer

@@ Linje 57: / Linje 57: @@
 Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet.  Aarhus kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.
-Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus problemer. Det var en succes, som kom til at blokere for andre løsninger.
+Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus problemer, men succes kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen.
-Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget Tirstrup Flyveplads, og i 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med at flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik.
+Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget løbende moderniseret og udvidet. I 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik.
-I 1970’erne forsatte udvidelserne. Charterferierne slog for alvor igennem, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS), som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.
+I 1970’erne forsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse op charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS), som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.
 [[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene i Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledningen af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS’ kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]