812
redigeringer
Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner
→Midlertidige Tirstrup
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
===Midlertidige Tirstrup=== | ===Midlertidige Tirstrup=== | ||
Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester Svend Unmack Larsen ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet. Aarhus kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen. | Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet. Aarhus kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen. | ||
Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus problemer. Det var en succes, som kom til at blokere for andre løsninger. | Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus problemer. Det var en succes, som kom til at blokere for andre løsninger. | ||
Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget Tirstrup Flyveplads, og i 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med at flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik. | Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget Tirstrup Flyveplads, og i 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med at flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik. | ||