42
redigeringer
Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
I 1930'erne steg interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviste endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. I 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8) | I 1930'erne steg interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviste endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. I 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8) | ||
I 1939 begyndte man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere realistiske øjne. Man diskuterede om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man | I 1939 begyndte man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere realistiske øjne. Man diskuterede om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man rettede derfor henvendelse til Socialministeriet. Man havde bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet meldte tilbage, at de ville dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det blev tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd havde i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del havde hidtil været for tung. Med tilskudet havde kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen havde altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]]. | ||
===Anden Verdenskrig og Tirstrup=== | ===Anden Verdenskrig og Tirstrup=== | ||
Næppe | Næppe var det blevet vedtaget at opføre en flyveplads i skejby, før Danmark blev besat af tyske tropper. Tyskerne ønskede at styrke deres forsvarsmuligheder, bl.a. ved et system af flyvepladser. Tirstrup blev inspiceret af tyskerne i løbet af 1943 og 26. februar 1944 fik beboerne i Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts. Ejendommene skulle bruges i forbindelse med flyvepladsen. Anlæggelsen foregik med dansk arbejdskraft. | ||
Hvorfor lige netop [[Tirstrup]] skulle anvendes vides ikke med sikkerhed. Skoven har ganske givet fungeret godt til at skjule mandskab, materiel og bygninger for eventuelle bombninger. Desuden har placeringen sikret en hurtig responstid til 4 nærtliggende havne. | Hvorfor lige netop [[Tirstrup]] skulle anvendes vides ikke med sikkerhed. Skoven har ganske givet fungeret godt til at skjule mandskab, materiel og bygninger for eventuelle bombninger. Desuden har placeringen sikret en hurtig responstid til 4 nærtliggende havne. | ||