Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Man så flere flyveopvisninger fra 1917 og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat.

Man benytter herefter af og til [[Skejby Mark]] i forbindelse med flyveopvisninger, som er meget populære. En egentlig flyveplads bliver dog ikke etableret. Drøftelserne om sådan en kommer ikke rigtig igen før i 20'erne. Det starter med, at virksomheden American Oil Comp. retter henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1925, for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark til at lave en fast luftforbindelse til København. Af hele den følgende diskussion kan man forstå, at det er det økonomiske aspekt, der bremser projektet. Man arbejder videre med projektet, hvor man bl.a. kigger på [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]]. Men projektet bliver ikke til noget. projektet var ganske simpelt en enorm stor opgave, som der ikke var økonomisk råderum til. Da der heller ikke var nogle private investorer, der ville bruge de penge, endte planerne med ingenting.

I 1930'erne stiger interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviser endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. A 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)

I 1939  begynder man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere økonomiske øjne. Man diskuterer om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man retter derfor henvendelse til Socialministeriet. Man har bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet melder tilbage, at de vil dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det bliver tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd har i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del har været for tung. Med tilskudet har kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen har altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].

Planerne om Egås Lufthavn var faktisk ret seriøse. Man havde fra kommunens side tænkt sig at opføre en lufthavn i international standard, som samtidigt kunne håndtere store mængder indenrigsflyvning. Planerne kunne dog kun ske under forudsætning af hjælp udefra. Kommunen kunne ikke selv løfte den økonomiske byrde. Derfor havde man ansøgt Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilskud til opgaven. Den 29. nevomber 1946 fik man så de dårlige nyheder. Niels Elgaard, minister for offentlige arbejder, meddelte byens borgmester, at man ikke kunne give tilskud til byggeriet. Begrundelsen var den finansielle situation. Økonomien var endnu meget sløj efter krigen og desuden havde man allerede givet tilskud til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne. Man havde derfor ikke penge til også at give penge til en lufthavn i Aarhus.